Er du klar til at smide tøjet eller gå på lusejagt. Du kan helt lovligt score kassen på din krop.

Er du klar til at smide tøjet eller gå på lusejagt. Du kan helt lovligt score kassen på din krop.

Tjen penge på din krop

KLIK DIG VIDERE OG SE HVORDAN DU KAN TJENE PENGE PÅ DIN KROP

Sælg dine børns hovedlus. Det er, hvad en engelsk læge nu opfordrer til. Gerald Coles fra Bristol University tilbyder ét pund, eller det, der svarer til omkring otte kr. for hver levende lus, der bliver bragt til hans laboratorium.

Salg af hovedlus er et nyt, overraskende eksempel på, hvordan man ganske lovligt kan tjene penge på sin krop.

På Bristol Univerity er den engelske læge i færd med at teste et nyt lusemiddel og har brug for intet mindre en 300 levende lus til forsøget. Men laboratorielus er dyre. Det er derfor, at lægen søger efter levende eksemplarer.

»Det eneste sted, de findes i overflod, er på børns hoveder.

Vi vil gerne gøre det attraktivt for forældrene at give os lusene,« siger han til den lokale avis Western Daily Press om sit usædvanlige initiativ. Trænger din økonomi også til en venlig håndsrækning oven på julens udskrivninger, så tag et kig på dig selv. Måske er du også penge værd.

Det er ikke kun med lusekammen, du kan tjene penge. Der er masser af muligheder, hvis bare du er kreativ:

Er du ikke alt for genert, kan du stille op som croquis-model (stå model for en maler/tegner).

Er du mand og glad for børn? Især dem, du ikke selv skal passe, kan du melde dig som sæddonor.

Eller trænger du alligevel til en ny frisure, så sæt dit afklippede hår til salg på nettet.

Tjen penge på din krop

Croquis-model
Er du blottet for generthed, kan du lade dig tegne nøgen. Om du er ung, gammel, tyk eller fast i kødet, spiller ingen rolle. Det afgørende er, at du tør stille dig op foran mange mennesker - uden tøj. Og at du kan stå stille. Du kan tjene mellem 100 og 150 kr. i timen og står typisk model i to-tre timer ad gangen.

Tjen penge på din krop

Sæd
Er du en fysisk og psykisk rask mand mellem 18 og 45 år, kan du sælge din sæd. Du kan melde dig som anonym eller kendt donor. Oplyser du dit navn, giver du samtidig lov til, at de børn, du bliver donorfar til, senere kan opsøge dig. Du får omkring 300 kr. pr. portion, du afl everer i sædbanken.

Tjen penge på din krop

Modermælk
Er du nybagt mor, og har du mere modermælk, end din baby kan spise, kan du sælge de livgivende dråber. Fra Kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital sendes mælk ud til neo-natalafdelinger i store dele af landet. For at blive amme må du hverken ryge eller tage medicin. Der er tale om hjemmearbejde.

Én gang om ugen henter en chauffør mælken hjemme hos dig. En amme kan levere mellem 1 og 6 liter mælk om ugen. Du kan tjene 178 kr. skattefrit pr. liter modermælk. Men det er ikke fast job. Typisk får en kvinde kun lov at sælge modermælk i fi re-seks månder efter fødslen. Derefter er proteinindholdet i modermælken for lavt.

Tjen penge på din krop

Hår
På den amerikanske hjemmeside Hairwork.com kan du sætte dit hår til salg. Det koster omkring 100 kr. at annoncere hårpragten. Til gengæld er der eksempler på, at andre har tjent mere end 5.000 kr på at sælge deres hår. Hjemmesidens ejer opfordrer til, at du ikke sætter gang i saksen, før pengene fra en køber er tikket ind på din konto.

Tjen penge på din krop

Sponsor-tatovering
Har du en ledig overarm, og er du ikke alt for pivet, så sælg din arm som reklamesøjle. Det gjorde den kunststuderende Nils Thylander Pedersen i foråret. Han fi k 12.000 kr af radioprogrammet Morgenfabrikken på 'The Voice' for at lade sin overarm tatovere.

Tjen penge på din krop

Medicinske forsøg
Er du rask, og lider du ikke af nålefobi, kan du melde dig som forsøgsperson til medicinske forsøg. Som forsøgsperson skal du teste virkningen af ny medicin. Under forsøget bliver du indlagt og overvåget. Du skal have taget blodprøver og lavet diverse målinger. Læs mere på Dantrials.com. Du kan tjene mellem 1.500 og 2.000 kr. for hvert døgn, forsøget varer. Lønnen er skattepligtig B-indkomst.

Tjen penge på din krop

Hænder og fødder
Har du ikke udseende eller mod til at blive fotomodel? Men har du lange, lige fi ngre eller pæne tæer, kan du blive hånd- eller fodmodel. Hos modelbureauet BASIC CPH kan du tjene 420 kr. i timen, hver gang dine hænder er på arbejde.