Restauratør kæmpede fortvivlet mod ny rygelov.

Indførelse af rygeforbud på værtshuse og restauranter har nu krævet sit første dødsoffer.

Den 60-årige Uli S. fra den tyske by Balingen i Baden-Württemberg kæmpede en hård kamp for, at der fortsat skulle kunne ryges på hans knejpe ”Bären” i Balingen, men kampen viste sig umulig, og til sidst blev han så ulykkelig, at han tog sit eget liv.

Efter endnu en kold skulder fra myndighedernes side gik han op på sit loft i det hus, han boede i, og hængte sig.

Han efterlod sig et afskedsbrev, hvori han skrev,, at han var rasende og fortvivlet over det rygeforbud, som den tyske regering havde indført, og som han mente var et groft angreb på hans og andre restauratørers ejendomsret. Han var også bitter over, at rygeforbuddet notorisk betød en nedgang i restaurantens omsætning. Indtjeningen faldt med 20 pct.

Den tyske restauratør havde på sin restaurant indført gule ryger-armbind, og han deltog meget aktivt i en underskriftsindsamling mod regeringens rygeforbud. Han skrev talrige læserbreve i de lokale aviser og lavede sin egen internetside imod rygeforbuddet.

Han kom også i TV, men i hans sidste levetid bemærkede gæsterne på hans knejpe, at han blev mere og mere frustreret og nedslået. En da, da han ikke kom og fik sin aftensmad, undrede hans venner og familie sig, hvorefter han blev fundet med en strik om halsen på sit loft.

Tysk politi, som har behandlet sagen, forklarer til den tyske avis Bild, at årsagen til selvmordet udelukkende skete af afmagt over for rygeforbuddet.