J-Lo in da house - første gang nogensinde i Danmark. Det betyder guld, glimmer, glitter, en scenografi og tøj - meget lidt tøj og næsten intet tøj - som i den dyre ende af Las Vegas. Og et show med præcision som robotterne ved et samlebånd på en tysk bilfabrik.
For at den skal gå hjem i betonklodsen Forum på vinterens tredje aften fordres en ordentlig røvfuld magi.Det fik vi. Fordi aftenens to hovedaktører - Jennifer Lopez og det forbløffende begejstrede publikum - blev rystet sammen allerede fra første nummer.
Koncerten blev en sejr til verdens mest kendte balder. Lad os kalde dem J-Los par nr. sex - det foregik trods alt i en tidligere cykelarena.
- I'm just a simple girl from Bronx, sagde hun. Måske er det bevidst. Måske er det ikke. Men en baggrundsvideo til monsterhittet 'Jenny From The Block' viser meget godt skismaet. Billeder af grafitti, basketbaner og højbaner krydret med juveler, der vel enkeltvis koster, hvad der svarer til Puerto Ricos bruttonationalprodukt.
Millioner eller ej. J-Lo kan noget, som mange jævnaldrende divaer kunne lære af. Naturlighed, publikumskontakt, nærhed, presence. Man vifter med den indre fjerboa, når hun taler, flirter og siger 'I love you'. Vel er Lopez skuespiller i sværvægtsklassen - hun er ovenikøbet god, som man kan se smalle film som Lasse Hellströms 'An Unfinished Life'.
Så selvfølgelig er det indstuderet. Måske endda også den lille tåre, da publikum spontant begyndte at råbe 'J-Lo', J-Lo'. Men det virker, når J-Lo vrikker.
Strengt taget er Jennifer Lopez vel over the hill - som pladekunstner. Nu har det jo aldrig forhindret nogen i at turnere. For otte år siden optrådte The Everly Brothers i Parken (sammen med Simon & Garfunkel). Da var det 42 år siden, de havde haft deres sidste hit. Og showet her til aften virkede hverken nostalgisk eller patetisk.
Otte mandlige dansere og to kvindelige - hvornår indføres der kønskvotering for den slags? - giver den i den grad gas. Der er lange passager på catwalken foran scenen, hvor man kun kan imponeres af det impossante og flamboyante show. Wauw for en gang partylir.
J-Lo skifter den smule tøj, hun har på, oftere end linje D-subwayen stopper ved Tremont Avenue i Bronx. Der er for mange pauser. Nok først og fremmest fordi J-Lo europæiske version af showet er cirka en halv time kortere end USA-versionen. Stadig med det samme antal pauser.
Og nå ja, så er der musikken. Ret beset en ulige og rodet blanding af hardcore hip hop, latinopop, elektropop og det ganske rørende (på den hollywoodske måde) hyldestnummer til J-Los to tvillinger 'Until It Beats'. Søde familievideoer på storskærmen og et musikalsk opkog på Snow Patrols 'Chasing Cars'. Af alle numre.
En ting er uensartetheden. Noget andet, at Jennys noget sterile band først og fremmest er linet op til fersk powerfunk. Derfor var det lidt af en lise, da sangerinden og guitaristen gav en akustisk version af 'If You Had My love'.
Set over den halvanden time, som showet varede, var der vel en lille håndfuld numre, der fortjener betegnelsen evergreens. Som 'Love Don't Cost A Thing', I'If You Had My Love', 'Let's Get Loud' og den med Jenny fra blokken.
Og så på den anden side. Mens disse linier skrives, bliver det latino-festlige schlager-omkvæd fra 'On The Floor' ved med at flyve rundt i hovedet. Sådan som det skal være med pop.
J-Lo, Forum, Fire stjerner ud af seks
