Den 31-årige motorcykel Daniel Hegarty har lørdag mistet livet under et motorcykelløb i kinesiske Macau.

Det skriver Motorsport.

Der var blot kørt seks omgange af løbet, da Daniel Hegarty styrtede, hamrede ind i barrieren og mistede sin hjelm. Med det samme blev løbet neutraliseret med et rødt flag, og da alvoren gik op for arrangørerne, blev løbet ikke afblæst.

Daniel Hegarty blev straks kørt til hospitalet i en ambulance. På vejen mistede den 31-årige kører livet, bekræfter løbsarrangørerne, der kom med følgende udtalelse.

»Daniels familie og team er blevet underrettet, og komiteen vil sikre enhver assistance til parterne. Macau Grand Prix’ komite udtrykker sin fulde sympati med Daniels familie og venner,« skriver de.

Det er ikke første gang, at en kører dør under Macau Grand Prix. Senest døde portugisiske Luis Carreira under kvalifikationen til løbet i 2012.

Da løbet blev afblæst efter de få runder, var det køreren Glenn Irwin, der vandt Macau Grand Prix. På hans Twitter-profil begræder han dødsfaldet.

»Mine tanker er med Dan Hegartys familie, team og venner. God tur på din rejse, kammerat,« skriver Glenn Irwin.