Ved du noget om de skudramte, eller var du vidne til episoden i Lyngby? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Tirsdag aften er der blevet skudt nær Magasin i Lyngby. To personer er ifølge politiet blevet ramt - en er i kritisk tilstand.

Det bekræfter vagtchef ved Nordsjællands Politi, Henrik Alstrup, over for BT:

»Der er to personer, der er blevet skudt. En person er i kritisk tilstand. Vi er i gang med at afspære området lige nu. Og så skal vi i gang med efterforskningen. Det er den store efterforskningspakke, vi ruller ud, men endnu kan vi ikke sige noget om motiv, eller hvem de forurettede er,« siger Henrik Alstrup til BT, der tidligere bekræftede skyderiet over for BT.

»Jeg kan kun bekræfte det (skyderiet. red). Jeg har ikke mere lige nu,« sagde han i minutterne efter meldingerne om skyderiet var begyndte at løbe ind.

Til Ritzau oplyser Nordjællands Politi, at de to personer, der blev skudt i Lyngby, er en 22-årig mand og en 30-årig kvinde. Begge meldes nu i stabil tilstand, oplyser pressetalsmand Henrik Suhr, Nordsjællands Politi.

Foto: Mathias Øgendahl.
Vis mere

Ifølge BTs oplysninger har skyderiet fundet sted ved parkeringspladsen ved Magasin over for Lyngby Storcenter.

Et vidne, som var i Magasin, fortæller til BT, at han hørte flere skud.

»Jeg var på øverste etage i Magasin med min kone. Der var et vindue åbent, og vi kunne høre fem-seks skud. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at det måtte være skud. Jeg kunne se ud af vinduet, at der var flere kvinder, der løb fra stedet og nogle gemte sig,« siger vidnet, der også så to ambulancer ankomme til stedet.

»Skuddene faldt 19.13 og vi var ret hurtigt ude af Magasin, som blev tømt ret hurtigt efter,« siger vidnet.

Vagtchefen hos Nordsjællands Politi fortæller til BT, at de fik meldingen om skuddene 19.14.

Et andet vidne ved navn Line Kristensen ankom til Magasin i Lyngby kort efter skyderiet. Hun fortæller:

»Jeg kommer op fra parkeringskælderen og undrer mig over, hvorfor vi ikke kan komme ind i Magasin. Der står stole ude foran og nærmest spærrer af. Det lignede egentlig mest af alt, at der var kø til Magasin. Så vi troede bare at det var på grund af de den her aften med tilbud. Da vi nærmer os indgangen kommer der en medarbejder fra Sticks’n’Sushi ud og råber, at de skal bruge en læge. Kort efter kommer der en kvinde ud, som måske kan være en kunde, og spørger, om der er nogen læger eller sygeplejersker til stede. Der går en kvinde ind i mængden, og så beslutter vi os for at tage hjem,« siger Line Kristensen.

Foto: Mathias Øgendahl.
Vis mere


Hun uddyber:

»Vi bor næsten lige ved siden af, og det er først da vi er på vej hjem, at vi begynder at høre sirener og se blå blink. Vi kigger rundt og så får jeg øje på to huller. Så siger jeg til min kæreste 'der er sgu da to skudhuller der' og så lægger han armen om mig og siger 'så smutter vi hjem'. Ved en af stolene ligger der noget, jeg tror er patronhylstre - men det er selvfølgelig mørkt, så det er svært at sige med sikkerhed,« siger hun.

Ved du noget om de skudramte, eller var du vidne til episoden i Lyngby? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.