Politiet har fundet de to piger, der forsvandt tirsdag eftermiddag.

»De to piger er fundet i god behold,« lyder det i et opslag på Twitter fra Københavns Politi.

De to piger på henholdsvis seks og syv år forsvandt tirsdag kl. 15.30 fra deres forældre omkring Enghave Plads på Vesterbro i København.

Derfor valgte politiet at melde de to piger savnet tirsdag aften.

Over for B.T. fortalte vagtchef ved Københavns Politi, Espen Godiksen, at man mente, at pigerne var taget på tur sammen.

»Vi vil selvfølgelig gerne have dem genforenet med forældrene igen,« lød det fra vagtchefen.

Allerede et kvarter efter kunne politiet heldigvis oplyse, at pigerne er blevet genforenet med deres familier.

» Tak til alle, der ledte med. Medier og øvrige bedes slette billederne af de to,« skriver politiet.