4. oktober 2014 ændredes en 24-årig kvindes liv sig for altid. I flere timer blev hun kørt rundt i bagagerummet i en bil og voldtaget flere gange. Nu fortæller hun om rædslerne i en dokumentar.
»Jeg ligger på passagersædet på alle fire som en hund. Han trænger så ind i mig, og jeg begynder at skrige, og det er nok en værste lyd, jeg i mit liv har hørt. Det er mig selv, der skriger. Jeg har aldrig før hørt sådan en forfærdelig lyd komme ud af et menneske,« fortæller ’J’ i dokumentaren ’Voldtaget’ på DR3 mandag aften.
’J’ var en af de fire unge kvinder, der blev offer for en kold voldtægtsforbryder, der huserede på Østerbro i 2014 gennem syv måneder.
Emmanuel Nzembele Katomwa nåede at gennemføre tre voldtægter og et voldtægtsforsøg og var også tiltalt for at påkøre en kvinde, som sandsynligvis også skulle være voldtaget. Den sidste tiltale blev han dog frifundet for på grund af manglende beviser.
Den congolesiske flygtning var 25 år, da voldtægterne stod på, og han bliver betegnet som en meget kold og kynisk serieforbryder, fordi han kørte rundt med ofrene i timevis, og i et af tilfældene voldtog han samme offer to gange både analt og vaginalt, efter at have kørt rundt med hende i sit bagagerum imellem voldtægterne.
Dette offer var 'J', der står frem i DR3-programmet. Hun står dog frem med forvrænget stemme og skjult identitet, da hun frygter folkedomstolen, hvis hun står helt frem med ansigt og navn, forklarer hun i programmet.
»Jeg er bange for, at den debat bliver rigtig hård, og at der er nogen, der vil dømme mig, og den risiko vil jeg ikke tage,« siger 'J'.
Derimod fortæller hun i detaljer om den forfærdelige aften, der har efterladt varige mén hos en unge kvinde.
»Det er rigtig svært at få min hverdag til at fungere, det er rigtigt svært at komme ud af sengen om morgnen. Det er frustrerende, at en enkelt aften kan gøre det.«
En kold oktoberaften i 2014, havde J siddet og varmet op til en fest med nogle veninder i Emdrup i København. Hun besluttede sig i sidste øjeblik for ikke at tage med til festen og i stedet tage hjem.
Nede på gaden, bliver hun pludselig grebet bagfra og holdt for munden, så hun ikke kan skrige. Gerningsmanden slæber hende ind i en sort bil og begynder at køre.
»Der begynder jeg at gå i panik. Det er ligesom en film. Jeg ved med det samme, at det her er et overfald, og at det er fordi, jeg er en kvinde, jeg bliver overfaldet. Det er min tanke, at den er helt gal,« siger hun.
Og de bange anelser viser sig at være reelle. For manden, som kvinden beskrev som sort og spinkel og med kort, krøllet hår, fortæller den 24-årige, præcis hvad der skal ske.
»Ret tidligt siger han, der kommer ikke til at ske dig noget, jeg vil bare have sex med dig. Og så tænker jeg, 'nå, det er bare en voldtægt', der håber jeg, at han ikke vil tæske mig, at han ikke vil dræbe mig, at det bare er sex - det skaber en eller anden mærkelig form for tryghed,« siger hun.
Derefter kravler han om på passagersædet og beder hende om at tage sine strømpebukser og trusser af, og så voldtager han hende bagfra.
Bagefter smider han J ind i bagagerummet og kører af sted med hende. Her ligger hun i fosterstilling, og turen i bagagerummet er faktisk værre end selve voldtægten.
»Jeg tænker, det er slut nu....Skal jeg voldtages af flere mennesker, bliver jeg kidnappet i flere dage, skal jeg til at dø,?« tænker hun, mens hun ligger i bagagerummet.
Men gerningmanden er ikke færdig med at voldtage den 24-årige kvinde. Han stopper igen bilen på et øde sted og slipper hende fri, men kun for at hive hende ind på passagersædet for at voldtage hende endnu engang.
Bagefter tigger den unge kvinde om ikke at blive lagt i bagagerummet igen, og det får hun kun lov til at undgå, fordi hun lover at bøje hovedet og ligge sig ned.
Efter at have kørt rundt med offeret og voldtaget hende over to timer og tre kvarter, slipper han hende endelig løs i endnu et øde industrikvarter. Han beder hende om at ligge sig ned på jorden uden at bevæge sig, så hun tør ikke kigge op for at tjekke nummerpladen på bilen.
Da han er kørt, er kvinden selvfølgelig i chok.
»Jeg tager mine sko på og begynder at løbe og skrige,« fortæller offeret om den befrielse, det er endelig at kunne give frit afløb for sine følelser af skræk, som hun har forsøgt at holde nede for at undgå repressalier.
Kvinden når en nærliggende bygning med lys i og får anmeldt voldtægten, da hun henvender sig til en vagt, der kontakter politiet. De møder talstærkt op for at undersøge gerningsstedet og kvinden.
»Jeg har simpelthen accepteret voldtægtsmandens tankegang, og den sidder så dybt i mig, så jeg synes næsten, det er spild af skattepenge, at der møder nogle politifolk op for at undersøge, hvor jeg bliver sat af. Så meget er jeg fanget ind i et mærkeligt, mærkeligt tankespind af hans.«
Efter syv måneder og tre fuldbyrdede voldtæger samt et voldtægtsforsøg på en kun 18-årig kvinde, bliver 25-årige Emmanuel Nzembele Katomwa anholdt. Det viser sig, at han er familiefar til tre børn og bor i Holte. Han arbejdede som hjemmehjælper på Østerbro og var fastansat i Københavns Kommune, mens voldtægterne foregik.
Han er oprindeligt FN-flygtning fra Congo. Emmanuel Nzembele Katomwa bliver idømt forvaring, som er en tidsubestemt straf for særligt farlige seksualforbrydere, drabsmænd og personer, der begår andre typer af personfarlig kriminalitet.
Han bliver også udvist for bestandig og skal betale sagens omkostninger. Han nægtede sig skyldig i alle forhold og ankede dommen, men den blev stadfæstet 26. august. Han afsoner nu sin straf i Herstedvester.
