Tirsdag morgen er politiet og beredskabet rykket ud til en færdselsuheld på Vrenstedvej ved Brønderslev, hvor der var meldinger om fastklemte.

Nu har politiet nyt om uheldet.

»Der er tale om et solouheld, hvor en ældre mand er kørt i grøften,« fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Bruno Brix.

På det sociale medie X skriver Nordjyllands Beredskab, at man rykkede ud til stedet på en melding om fastklemte.

Heldigvis viste det sig, at manden ikke kom alvorligt til skade.

»Både han og bilen er uskadt,« siger Bruno Brix. 

»Han trillede ned i grøften, sandsynligvis efter at have fået kramper i benene,« tilføjer vagtchefen.

Idet den ældre mand ikke selv kunne komme ud af bilen, efter at den var havnet i grøften, var han teknisk fastklemt.