I Meny på Åbakkevej i Korup i Odense fik medarbejderne sig lidt af et chok, da en mand røvede butikken klokken 19.06 mandag aften.

Fyns Politi efterlyser nu manden, der vurderes at være mellem 20-25 år.

Røveren bliver desuden beskrevet som 180 cm høj og almindelig af bygning. Han var iført sort tøj og bar en brun skuldertaske.

Han brugte en pistollignende genstand til at true sig til et endnu ukendt kontantbeløb.

Fyns Politi efterlyser denne mand, som mandag aften røvede Meny i Korup. Foto: Fyns Politi
Fyns Politi efterlyser denne mand, som mandag aften røvede Meny i Korup. Foto: Fyns Politi
Vis mere

Efter røveriet forsvandt manden desuden på en cykel.

Også søndag aften var der røveri i et supermarked i Odense. Her var det i Coop365 i Hjallese at en ung mand slog til.

På samme måde som i sagen fra Åbakkevej forsvandt røveren også her på en cykel.

»Lige nu kan vi ikke bekræfte, at det er den samme mand i de to sager. Men der er nogle fælles træk. De var begge iført mørkt tøj, og de kørte begge på en cykel,« siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen.

»Man må meget gerne være opmærksom i de her områder. Det er særligt cyklen og den brune skuldertaske, man skal hæfte sig ved. Men hvis man ser ham, skal man ikke kontakte ham. Man skal kontakte os. Vi ved ikke, om det er en pistol, han bruger« tilføjer Hans Jørgen Larsen.

Fyns Politi arbejder lige nu på at skaffe overvågningsmateriale fra røveriet i Meny på Åbakkevej.

Hvis du har set noget, opfordres du til at kontakte Fyns Politi på telefon 114.