Lyt til artiklen

Fyns Politi efterlyser søndag aften en mand efter et røveri i Coop365.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

Røveriet er sket klokken 20.29 i Coop365 i Hjallese, hvor manden også har truet med en pistol.

»Lige nu leder vi ihærdigt efter manden, og vi opfordrer derfor også folk til at henvende sig, hvis de har set ham enten før eller efter røveriet, eller hvis nogen har lokalt kendskab til manden,« fortæller vagtchef Henrik Strauss til B.T.

Foto: Fyns Politi
Foto: Fyns Politi
Vis mere

Politiet har valgt at dele et billede af manden, der beskrives som 170-175 centimeter høj, tynd og maskeret med lille strikhue.

Han er kørt fra stedet på cykel mod Hjallesegade.

Har du set noget, eller kan du genkende manden, bedes du kontakte politiet på telefon 114.

B.T. følger sagen.