Pelle Hvenegaard trodsede myten om barnestjernens ulykkelige skæbne og undgik med nød og næppe at køre ud over skrænten i sin ungdom. I dag har han fundet lykken i rollen som far til lille Zoe Ukhona, som han på ingen måde ønsker skal udsættes for det samme.

»I forhold til andre barnestjerner er jeg nok en af de sundeste. Det ser ud til at gå galt for de fleste, og det var også tæt på at gå galt for mig.«

Vi kender alle sammen historierne om børnestjernernes deroute. Børge fra 'Olsen-banden' blev narkoman, 'Alene hjemme'-stjernen Macaulay Culkin og popprinsessen Britney Spears fik psykiske problemer og endte i misbrug. Myten om barnestjernens fald er så kendt, at det næsten er blevet en forventning. Men Pelle Hvenegaard, der blev stjerne som 11-årig, da han spillede hovedrollen i Bille Augusts Oscar-vinder 'Pelle Erobreren', lever i dag i bedste velgående. Det var dog langtfra sikkert, at det ville gå sådan.

»Når man er teenager og pisseusikker, som man jo skal være i den alder, og bare har lyst til at gemme sig og være ligesom alle mulige andre, så er det svært, at alle ved, hvem du er. Man bliver alt for fokuseret på, hvad de tænker, og hvad de synes om en, og på den måde bliver det rigtig svært at finde sig selv.«

Pelle Hvenegaard beskriver også den kæmpe forandring, som det var at gå fra at være centrum for Bille Augusts konstante opmærksomhed igennem seks måneders filmoptagelser til pludselig at blive fuldstændig glemt, da optagelserne var ovre, som et svigt. Og selv om han i dag er et helt andet sted, har han brugt meget tid og mange timer hos psykologen på at slippe den bagage og komme videre i livet.

»I mange år følte jeg, at Bille August var en kæmpe skiderik. At blive taget ind, brugt og knuselsket for så bare at blive smidt ud med badevandet bagefter gjorde ondt,« og mange år senere i en brandert fik Pelle brug for at rense luften.

Om forholdet til Bille August


Ved Oscar-showet, hvor Bille August modtog sin statuette, var takketalen kort. Der var ingen tak til holdet og heller ikke til den unge Pelle, som må have været spændt, og måske ovenikøbet havde en forventning om, at hans navn ville blive nævnt.

»Jeg var hverken i salen den dag, den vandt De Gyldne Palmer eller Oscaren – der var min billet sparet væk.«

»​Jeg blev sparet væk ved prisuddelingen«

Pelle husker, at det gik ham på, og mener, at det måske er årsagen til, at han senere havde brug for at forfølge sin egen Oscar. For selv om hans forældre besluttede at stoppe hans filmkarriere efter 'Pelle Erobreren', tog han til Hollywood for at forfølge drømmen, da han var blevet stor nok til selv at bestemme. Men eventyret endte en aften, da han pludselig følte en trang til at køre ud over en skrænt.

»Mit liv var blevet afsporet,« forklarer han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han ville lade sin egen datter medvirke i en film, er svaret et klart nej. For Pelle og hans kone, Caroline, har det været en lang, svær rejse at blive forældre. År med mislykkede fertilitetsbehandlinger og efterfølgende adoptionsvanskeligheder har sat dybe aftryk, og de erfaringer har Pelle haft lyst til at dele med andre. Det har resulteret i en bogudgivelse med titlen 'Kære Zoe Ukhona' og en række opslag på de sociale medier. Så på en måde er den lille Zoe Ukhona allerede blevet et kendt ansigt, og det har givet Pelle kvaler.

»Jeg tænkte 'Shit, er jeg nu ved at gøre det samme?'. For mig ville det være en forbandelse, hvis hun skulle vokse op og være berømt fra starten. Berømmelse kan komme, hvis man senere i livet bliver skidegod til et eller andet, men berømmelse uden indhold er en farlig cocktail.«

»Berømmelse uden indhold er en farlig cocktail«

En af de ting, som fremstår meget stærkt i Pelle Hvenegaards bog, er hans usædvanlig store lyst til at blive far. Faktisk var behovet så stort, at han bevidst castede efter en kvinde, der kunne blive mor til hans barn. Man har hørt en del om skrukke kvinder, men det er meget sjældent, at mænd taler så åbent om det.

»Jeg har mærket en stor meningsløshed med mit liv – og livet generelt. Selv om jeg har opnået meget af det, som andre forbinder med lykke, penge, karriere og berømmelse, så har jeg manglet noget.«

»Jeg har følt stor meningsløshed med livet«

Pelle fandt moren til sit barn i Caroline. En pige, han blev sat op med på en blind date arrangeret af en tidligere flamme. Pelle sad i sin lille jolle på Christianshavns Kanal og så hende komme spankulerende ned ad kajen. Allerede dér, på første date, vidste han, at hun skulle blive mor til hans barn.

Hvad både Pelle og Caroline ikke vidste den dag på kajen, var, at de skulle igennem et mangeårigt fertilitets- og adoptionshelvede, før de kunne blive forældre. Det, de lærte og oplevede på vejen, er beskrevet i bogen. Her får man indtryk af, at nok har det været svært for dem begge, men at det i særdeleshed har været svært for Caroline, der gik igennem så meget, at man måske godt kunne have været fristet til at give op.

»Surrender var ikke en option for mig, men jeg tror ikke, at Caroline havde gået så langt, hvis ikke hun også havde haft en drøm om at blive mor.«

»Surrender var ikke en option«

Man kan ikke lade være med at tænke på, at det til tider må være svært for Caroline at få plads i deres forhold, og at Pelle nok kan være en ret dominerende mand at være i et forhold med..

»Selv om jeg kan være rimelig powerful i forhold til, hvad jeg mener, og den måde, jeg vil have det på, så har Caroline altid beholdt sin kerne og sin egen integritet, og det synes jeg er fantastisk.«

»Jeg fylder meget«

I dag er Pelle og Caroline de lykkelige forældre til den lille, nuttede Zoe, men i bogen beskriver Pelle, hvordan han ved flere lejligheder ikke var der for Caroline, og når man spørger ham, om han synes, han svigtede hende undervejs, svarer han:

»Der er flere gange, jeg ville ønske, at jeg havde handlet anderledes. Jeg skulle have sagt nej til job, så jeg ikke havde stået i udlandet med en grædende Caroline i røret, fordi hun havde fået sin menstruation.«

»Jeg skulle have været der for Caroline«

Trods besværligheder og mulige omsorgssvigt står Pelle og Caroline i dag styrkede i deres kærlighed, og der er ingen tvivl om, at rollen som forældre til lille Zoe er en, der passer dem begge rigtig godt. På spørgsmålet, om han nu er blevet hel som menneske, svarer han tydeligt:

»Det er mit vigtigste projekt nu«

»Ja, jeg føler mig fuldstændig hel i forhold til det, som jeg synes er min vigtigste opgave, nemlig at give alt det, jeg har lært og opdaget, videre.«

Resultatet håber Pelle bliver, at Zoe vil kunne få et endnu federe liv end hans eget, og det betyder med sikkerhed, at det ikke bliver med en start som barnestjerne.