Sexsymbolet måtte gøre noget, da hendes hår begyndte at falde af.
Keira Knightley har stået som et af industriens store sexsymboler siden "Love Actually" udkom i 2003, men karrieren, der siden blandt andet har budt på "Pirates of the Caribbean"-filmene, har været hård. For hendes hår.
- Jeg har farvet mit hår i vitterligt alle tænkelige farver i forbindelse med forskellige film.
- Det blev så slemt, at håret begyndte at falde ud af mit hoved, så i de sidste fem år har jeg brugt paryk (i forbindelse med filmroller, red.). Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mit hår, siger Knightley i et interview med InStyle Magazine.
LÆS OGSÅ: Trump hånede tidligere Miss Universe: Nu tager hun sin hævn
31-årige Keira Knightley blev gift med James Righton i 2013, og i 2015 blev parret forældre til en lille pige. Siden fødslen er det for alvor gået den rigtige vej for skuespillerindens hår.
- Jeg har fra naturens side vildt krøllet hår, og siden jeg fik barnet er det blevet 10 gange tykkere, jubler hun.
LÆS OGSÅ: Keira Knightley afslører datterens navn
Næste gang Keira Knightley kan opleves i de danske biografer er den 25. december, hvor hun spiller over for Kate Winslet, Edward Norton, Helen Mirren og Will Smith i dramaet "Collateral Beauty".
Artiklen er bragt i samarbejde med HER&NU