Skuespiller og musiker David McCallum er død.

Det skriver de amerikanske medier The Hollywood Reporter og Deadline.

Den skotskfødte skuespiller døde i en alder af 90 år.

McCallum døde af naturlige årsager omgivet af familie på New York-Presbyterian Hospital, meddelte en talsmand for tv-stationen CBS.

David McCallum er mest kendt for sine mange år i rollen som lægen Donald 'Ducky' Mallard i krimiserien NCIS.

»I mere end tyve år elskede David McCallum sig for publikum rundt om i verden, hvor han spillede den kloge, skæve og nogle gange gådefulde Dr. Donald 'Ducky' Mallard,« lyder det fra NCIS executive producers Steven D. Binder og David North. 

»Men lige så meget som hans fans måske har elsket ham, elskede dem, der arbejdede side om side med David, ham så meget mere. Han var en lærd og en gentleman, altid elskværdig, en fuldendt professionel og aldrig en, der gik glip af en vittighed. Fra dag ét var det en ære at arbejde sammen med ham, og han svigtede os aldrig. Han var ganske enkelt en legende. Han var også familie og vil blive dybt savnet.«

McCallum nåede også at lave musik i løbet af sin 76-årige karriere. 

Det bedst kendte af hans stykker er nummeret 'The Edge', som blev brugt af blandt andre Dr. Dre og Snoop Dogg som intro og rytme til nummeret 'The Next Episode'.