Mathias Gidsel er i storform. 

Klubholdet Füchse Berlin har fået en drømmestart på sæsonen med 10 sejre i 11 kampe og er fortsat ubesejret. 

Samtidigt storspiller Gidsel sammen med holdets øvrige danskere og er ét på fra førstepladsen på topscorerlisten i Bundesligaen. 

Jo, jo, det er sjovt at hedde Mathias for tiden. Og han har selv en god forklaring på, hvorfor det egentlig går så godt, som det gør. 

Mathias Gidsel og Mikkel Hansen under træning med herrehåndboldlandsholdet i Brøndby Hallen, mandag den 30. oktober 2023. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Mathias Gidsel og Mikkel Hansen under træning med herrehåndboldlandsholdet i Brøndby Hallen, mandag den 30. oktober 2023. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg tror, det er vigtigt at huske, at man er andet end en håndboldspiller. Jeg tror ikke, man passer godt nok på sig selv, hvis man er håndboldspiller 24 timer i døgnet,« siger han til B.T. 

Skiftet fra GOG og Odense til Berlin og Füchse har også givet ham mere ro på, fortæller han. 

»Det er derfor, jeg tog til en millionby som Berlin, fordi man kan gemme sig lidt mere og fordi man kan være lidt mere Mathias og lidt mere privat. Det havde jeg brug for.«

»Jeg var blevet lidt for meget 'alles håndboldspiller'. Lidt for meget 'Gidsel 19' (hans trøjenummer, red.) plejer jeg at sige,« siger han og fortsætter:

»Det er også en bagvedliggende forklaring på, hvorfor det går så godt på banen. Jeg er afslappet, parraderne er nede og jeg kan være bare mig selv.« 

»Og hvor privilegeret er man, når man kan spille i den bedste liga i verden og for førerholdet? Det har jeg på det seneste virkelig nydt, at jeg får lov til at få alle de her muligheder,« siger han. 

Og selvom interessen for Füchse Berlin er kæmpestor, kan Gidsel gå i fred, men der er dog én ting, han aldrig kommer til at vænne sig til ved den tyske hovedstad. 

»Der bor fire millioner mennesker, så der er ikke så mange, der tænker på, hvor Mathias er henne. Jeg nyder livet dernede, selvom jeg er fra en meget, meget lille landsby.« 

»Jeg kan godt nyde storbylivet som 24-årig. Det eneste problem, jeg oplever, er nok, at min tøjstil ikke er flippet nok til Berlin. Man kan ikke følge med den stil og alle de tatoveringer. Det er en verden for sig selv,«griner han.