»Det kræver operation.«
Kirurgerne og lægernes dom var dyster – og risikoen ved at følge deres råd endnu mere ubegribelig.
En risiko på 50 procent for, at den nyslåede Superliga-spiller Tammer Bany aldrig nogensinde ville kunne spille fodbold igen.
»Lige dér, det er den hårdeste tid, jeg har været igennem i mit fodboldliv. Flere forskellige kirurger og læger fortalte mig, at jeg skulle opereres.«
»Jeg troede aldrig, jeg skulle spille fodbold igen. Jeg følte, min karriere var slut,« siger hovedpersonen til B.T. få dage efter at alt ser anderledes ud, end da han løb ind i en slem hofteskade som 17-årig.
Kort efter han har taget karrierens hidtil største skridt med et skifte til Superligaen og Randers FC.
Noget, som kun et modigt valg om at ignorere læger og kirurgers råd krydret med hårdt arbejde, har gjort muligt for den tidligere B 93-spiller, der indtil i sommer blot spillede i 2. division.
»Jeg lyttede ikke til dem og vi gik andre veje i stedet. Jeg besøgte en god fysioterapeut, som mente noget andet end kirurgerne, og hans råd fulgte jeg.«
»Samtidig troede B93 så meget på mig, at de gav mig en kontrakt, som gav ro til, at jeg kunne bygge mig selv op igen. Jeg var ude i syv-otte måneder, hvor jeg ikke spillede. Jeg blev ligesom glemt, så siden da har jeg kæmpet hårdt for at komme op igen.«
»I dag er jeg meget glad for den hjælp fra fysioterapeuter, B 93 og min familie. Havde de ikke gjort det, så kan jeg ikke sige, om jeg var her i dag. Der var mange ting, der kørte i mit hoved. Det var en hård tid,« fortæller en ærlig Tammer Bany fra Randers FC's træningslejr i spanske Alicante.
Her er det endnu ikke gået helt op for ham, at han på transfervinduets sidste dag skiftede B 93 og 1. division ud med Randers og Superliga-fodbold.
Et skifte, der gik lynhurtigt, efter kronjyderne solgte profilen Filip Bundgaard til Brøndby IF.
»Jeg gik og troede, det var for sent. Jeg havde indstillet mig på, at transfervinduet var ovre, og jeg måtte vente et halvt år med at skifte.«
»Jeg var lige kommet ind fra træning, da jeg fik at vide, at Randers havde budt på mig, og så gik det stærkt.«
»Havde du spurgt mig for et halvt år siden, så havde jeg ikke troet på, at jeg ville stå her allerede nu. Men det er bare dejligt, det er gået sådan. Men det er også meget vigtigt at sige, at det kun er begyndelsen. Jeg har ikke opnået noget - det hårde arbejde starter nu,« fortæller Tammer Bany.
Og realiteterne rammer formentlig først, når han og de nye holdkammerater vender hjem til Kronjylland.
For med skiftet til Randers, bliver en hverdag med mor og søskende på Rantzausgade og et liv omkring Blågårds Plads på Indre Nørrebro i København skiftet ud med egen lejlighed i Randers.
Et noget kontrastfyldt miljøskift, som hovedpersonen er spændt på.
»Haha … Det er jo to helt forskellige steder, tror jeg. Det skal nok blive sjovt og godt for mig lige at opleve det og komme væk fra det hele, og jeg ved, at Randers vil hjælpe med det hele, når jeg flytter for mig selv,« siger Bany, der får hjælp af Randers FC med lejlighed og bil, ligesom klubben stiller alle dagens måltider til rådighed for sine spillere.
Tilbage står Tammer Bany og ser tilbage på den rejse, han har været igennem.
Og her er én ting vigtig at slå fast.
»Man kan selvfølgelig godt tænke, det er en syg historie. Men jeg ved, det ikke bare er held, jeg er kommet her til. Jeg har kæmpet for det siden dag et, og jeg har været igennem meget lort. Jeg kommer ikke fra de bedste hylder og har været nødt til at kæmpe mig herop ved at tage små skridt.«
»Nu er jeg glad for, at Randers har set noget i mig og har givet mig muligheden for at spille i den bedste række, hvor jeg vil arbejde hårdt for at nå mine mål,« siger Tammer, der glæder sig til at vise sine driblinger og offensive kvaliteter frem på øverste hylde.
