FCM er angiveligt tæt på at sælge forsvarsklippe.

FC Midtjylland har haft en fornem efterårssæson i Superligaen, hvor de gik til vinterpause på førstepladsen. Derfor håbede FCM-træner Jess Thorup også på, at han kunne gå igennem januars transfervindue uden at miste stamspillere.

Men det håb ser nu ud til at være ødelagt.

Jonas Borring og Andre Rømer er solgt, og nu er nøglespilleren Filip Novak også tæt på at forlade den jyske hede til fordel for et skifte til Trabzonspor i Tyrkiet, skriver Ekstra Bladet.

Han skulle allerede have været solgt i sommer, men planerne blev ændret, og tjekken blev i klubben.

Filip Novak fik efteråret i FC Midtjylland med og allerede inden Superligaen gik på vinterpause udtalte han da også, ’at han ikke kunne love, at han var i FC Midtjylland efter nytår’.

Og det ser heller ikke ud til at være tilfældet.

Ifølge Ekstra Bladet er en større transfer med tjekken nemlig tæt på at være på plads. Tyrkiske Trabzonspor er angiveligt blevet enige med FCM om en transfer på hele 19 millioner kroner for Filip Novak. Handlen skulle gå igennem inden for få dage.

 
Manchester United var i hopla, da de hjemme slog Stoke med 3-0.
Vis mere

Salget af Filip Novak åbner døren for Erik Sviatchenko (som du kan se i videoen herover), som BT mandag erfarede, havde indgået en lejeaftale med FC Midtjylland. Celtic-spilleren passer perfekt ind på FCM-holdet, da han er opfostret på klubbens akademi og tidligere har været anfører på holdet.

Erik Sviatchenko har længe været ude med skadesproblemer i den skotske klub. Meldinger fra Celtic går dog på, at han er kampklar.