Erik Sviatchenko vender tirsdag hjem til FC Midtjylland, efter Brendan Rodgers tidligere på vinteren bad danskeren finde en ny klub.

Mandag fortalte FC Midtjylland først, at de på et pressemøde tirsdag ville præsentere en ny ’spændende’ spiller. Siden kunne Ekstra Bladet fortælle, at der altså var tale om Erik Sviatchenko.

Kilder bekræfter overfor BT, at den 26-årige forsvarsspiller kommer til Superligaens førerhold på en lejeaftale, der strækker sig til 30. juni 2018. I den periode har FC Midtjylland forpligtiget sig til at betale halvdelen af Sviatchenkos løn på 60.000 pund om måneden – altså 250.000 kroner månedligt.

I TOPPEN AF ARTIKLEN KAN DU SE SVIATCHENKO SCORE FOR FC MIDTJYLLAND, SIDST HAN VAR I KLUBBEN.

LÆS OGSÅ: Jon Dahl: Derfor er jeg tilfreds - men også utilfreds!

BT erfarer også, at Erik Sviatchenko havde et tilbud fra Championship, der dog krævede, at han kunne starte med det samme. Men Sviatchenko ville hellere satse på et lejeophold, hvor han kunne få preseason med. På den måde kan han være mere klar til et permanent skifte til sommer.

Erik Sviatchenko.
Erik Sviatchenko. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Hjemvendt
Erik Sviatchenko var en vigtig brik for FC Midtjylland, da klubben sikrede sig sit første mesterskab tilbage i 2015. Her nåede han også at være med i Europa League-gruppespillet, inden den skotske mesterskabsklub Celtic altså ikke kunne holde fingrene fra ham.

Det tog ikke lang tid, før han blev en fast del af manager Ronny Deilas mandskab, som han vandt det skotske mesterskab. Siden har midterforsvareren døjet med skader, der har gjort opholdet mere turbulent.

LÆS OGSÅ: BT afslører: Dansk Superliga-målmand skifter til fodboldklub i Thailand

Da nordirske Brendan Rodgers overtog managerposten i Celtic, gled Sviatchenko længere ud i kulden, inden Rodgers tidligere på vinteren gav ham et fripas til at finde en ny klub. Og her har han længe rygtet til FC København.

Nu ender den ukrainskfødte dansker atter på den midtjyske hede, hvor han både kunne fejre mesterskabet, og som var medvirkende til, at han fik debut på A-landsholdet i marts 2015.