Med en sen scoring sled Swansea sig hjemme på Liberty Stadium til et point mod topholdet Chelsea.

Michael Laudrup fik sammen med Swansea et fornemt resultat med fra opgøret med Chelsea.

For det, der længe lignede tre sikre point til Chelsea på udebane mod Michael Laudrup og Swansea, blev med en scoring sent i kampen vent til resultatet 1-1.

Således snød Laudrup og Swansea favoritterne og sikrede 1-1 og et uventet point hjemme på Liberty Stadium lørdag eftermiddag.

Chelseas Victor Moses fik ellers bragt favoritterne foran efter 61. minutter, da han satte panden på bolden dybt inde i Swanseas målfelt, og ind strøg bolden bag hjemmeholdets keeper.

Efter Chelseas føringsmål kæmpede Swansea med at skabe helt oplagte målchancer. For selv om der ofte var både ide og anløb til muligheder, så manglende den sidste skarphed hos frontløberne Michu og Danny Graham. 

Men efter 87 minutters spil lynede Swansea pludselig. Spanske Pablo Hernandez opsnappede bolden på kanten af Chelseas felt og placerede flot bolden ned i målhjørnet uden chance for Petr Cech i målet.  

Med sejren er Chelsea på andenpladsen i Premier League et point efter Manchester United, som tidligere lørdag slog Arsenal 2-1. Mens Swansea stadig ligger lunt midt i rækken.

I næste runde møder Swansea Southamton ude, mens Chelsea får besøg af Daniel Agger og Liverpool hjemme i London.