En noget spøjs hændelse udspillede sig på live-tv kort efter Liverpools sejr over Manchester City søndag aften.

Liverpool-manager, Jurgen Klopp, var stadig meget følelsesmæssigt påvirket, da han i kølvandet på sejren over Manchester City blev interviewet live af amerikanske NBC.

Se højdepunkter fra den forrygende Liverpool-Manchester City-kamp, som endte 4-3, øverst

Tyskeren var faktisk så påvirket, at han glemte alt om, at man aldrig må sige bandeord på amerikansk tv. Så det gjorde han.

»Man kan se på det (sejren red.) som en manager og sige, vi kunne have gjort det ene og det andet bedre, eller man kan se på det som en fodboldfan og sige ’what the fuck, was that’ (hvad fanden var det, red.)! Utroligt!,« sagde Jurgen Klopp om sit holds 4-3 sejr over ellers ubesejrede Manchester City.

Foto: PETER POWELL
Vis mere

Og ordene ’what the fuck’ tvang den interviewende journalist til at undskylde over for TV-seerne, hvorefter Klopp sagde.

»Jeg troede, at det var okay at sige i Amerika, og at det er i England, man ikke måtte gøre det.«

Se delen af interviewet her:

Men man kan næsten heller ikke lade være med at tilgive karismatiske Klopp for sin begejstring. Kort for inden havde Liverpool spillet en brandkamp og givet ellers så suveræne Manchester City deres første nederlag i sæsonen.

Kampen endte 4-3 på mål af Liverpool-spillerne Alex Oxlade-Chamberlain, Roberto Firmino, Sadio Mane and Mohamed Salah. Den vigtige sejr kom også kun en uge efter, at Liverpool solgte deres helt store stjerne Philippe Coutinho for 1,215 milliarder kroner til FC Barcelona.

»Vi har scoret fire mål i ugen efter, at Coutinho forlod klubben, så det er et stort statement. Jeg er rigtig glad. Der blev scoret to sene mål mod os, det er ikke godt, og som manager skal jeg selvfølgelig snakke med mine spillere om det. Men inderst inde er jeg ikke utilfreds, fordi når vi spiller fodbold som det her, så er det perfekt,« sagde Klopp efter kampen ifølge Daily Mail.

Liverpool ligger nummer tre i Premier League med 15 point op til Manchester City. Jurgen Klopp og Liverpool spiller deres næste kamp mandag den 22. januar ude mod Swansea.