Sporten.dk tegner her et billede af, hvad der er gået galt i klubben i det forsømte forår ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sporten.dk tegner her et billede af, hvad der er gået galt i klubben i det forsømte forår

10 grunde til at AGF rykker ned

Blækket fra Martin Jørgensens underskrift var endnu ikke tørt, før sportschef Brian Steen Nielsen gik planken ud og udnævnte AGF anno 2010 til et nyt århusiansk ’Dream Team’.

Men drømmen er på kort tid forvandlet til et levende mareridt, og med søndagens 0-3 hjemme-nederlag til allerede nedrykkede HB Køge, sank AGF dybere ned i sølet.

Og der er ikke langt til bunden, for de hvide fra Fredensvang befinder sig i overhængende fare for at falde de sidste meter ned til HB Køge. Ned til 1.division.

 

 

10 grunde til at AGF rykker ned

Svingdøren

Siden sæsonen 2005/2006 frem til nu har AGF sagt goddag til 65 nye ansigter, mens man har sagt farvel til 63 spillere i samme periode. Med andre ord er der godt gang i den århusianske svingdør. Et stort problem er, at klubben ved flere lejligheder har udskreget nyindkøb til det helt store. Men når det kommer til stykket, så har de vist sig at være middelmådige. Se blot på Lars Pleidrup, som i dag spiller for FC Vestsjælland. I nyere tid er Jakob Poulsen og Martin Jørgensen eksempler på to indkøbte profiler, mens mange af de resterende spillere i truppen kommer fra overskudslagrene i andre klubber, som for eksempel Dennis Cagara, Mark Howard, Benny Feilhaber og Dan Thomassen.

10 grunde til at AGF rykker ned

Skaderne

AGF har oplevet ekstremt mange skader. 26 ud af 28 spillere i truppen har været skadet i mere end tre dage inden for de sidste tre måneder. Den statistik kan andre klubber ikke undskylde sig med. Men trods de mange skader, så AGF alligevel været i stand til at mønstre hold, som på papiret ser stærkere ud end nogle af de modstandere, som de har mødt.

10 grunde til at AGF rykker ned

Fundamentet

Kig på stillingen i anden division, hvor AGFs reservehold ligger i bunden. Det er et godt signal om, at de ikke spiller godt. De stiller op med oldboys-spillere som Michael Nonbo på over 40 år krydret med ynglingespillere. AGFs ynglingehold (U19) ligger næstsidst i ligaen og juniorholdet (U17) ligger under midten i deres række. Det er alvorlige tegn på, at det står galt til med den sportslige linje i AGF. Noget som den sportslige ledelse - med Brian Steen Nielsen i spidsen - er ansvarlig for.

10 grunde til at AGF rykker ned

Spillersalgene

Brian Steen Nielsen solgte Michael Lumb og udlejede Nando Rafael i vinterpausen. Naturligvis skal man sælge en spiller som Lumb, når man bliver tilbudt en masse penge, men venstrebackens kvaliteter har åbenlyst manglet på holdet.

Udlejningen af Rafael har vist sig at være helt katastrofal, for efter Peter Graulunds skade har der ikke været nogen til at score målene for AGF.

10 grunde til at AGF rykker ned

UskarphedenAGFs offensiv har nærmest været ikke eksisterende på det seneste. Der er meget langt mellem chancerne, og i de sidste fem SAS Liga-kampe har AGF ikke scoret et eneste mål. Graulund har været stærkt savnet i angrebet, for Dioh Williams har ikke kunnet ramme en elefant i røven på en halv meters afstand. Desuden har de to unge angribere, Sanel Kapidzic og Dennis Høegh, slet ikke været i nærheden af at vise, at de er værd at satse på lige nu. Problemet kommer naturligvis også fra de offensive midtbanespillere, som ikke har skabt nok chancer.

10 grunde til at AGF rykker ned

SelvforståelsenDen er gal med selvforståelsen i AGF. Det er til dels Erik Rasmussens skyld, for selvom det er friskt at melde ud, at AGF både går efter medaljer og har en start-11’er, der er lige så god som FCKs, så har det i den grad været med til at sætte AGFs nuværende krise i relief. AGF har ikke følt sig sårbare, og det kom især til udtryk efter forårets anden kamp mod Silkeborg. AGF tabte 2-1 i sidste minut, efter at Erik Rasmussen havde kylet alt frem for at vinde kampen. Bagefter blev han spurgt, hvorfor han gik så benhårdt efter sejren, når nu han havde det ene point kort før tid. "Vi fastholder vores koncept, for vi kan ikke ryge ud", lød svaret.

10 grunde til at AGF rykker ned

Taktikken

Da FCM-træner Allan Kuhn mistede sin topscorer Frank Kristensen til en skade tidligt i foråret, lagde han med stor succes taktikken om, i forhold til de spillere, der var til rådighed. Det har Erik Rasmussen ikke gjort. Han er meget opsat på at presse højt på banen, men det nytter ikke noget at bevare en offensiv spillestil, hvis man ikke har spillerne til. Sandheden er, at AGF har et halvsløjt hold, som har bevist, at de ikke er i stand til skabe kampene.

10 grunde til at AGF rykker ned

Økonomien

Den økonomiske situation spiller altid en væsentlig rolle. Da AGF i efteråret lå nummer et i SAS Ligaen, kom det frem, at klubben roder med et kæmpe underskud på 43,5 millioner. Den slags kan ikke undgå at give uro på de indre linjer, især da ledelsen havde regnet med et overskud, eller i værste fald et begrænset underskud. Da Nando Rafael blev skudt af sted på lejemål, slog Brian Steen Nielsen fast, at det ikke var af økonomiske årsager. Hvis det er sandt, så har den sportslige ledelse i AGF begået en gigantisk fejlvurdering.

10 grunde til at AGF rykker ned

Ansvarssvigtet

Alle i AGF bærer ansvar for den situation klubben befinder sig i. Hverken sportschefen, trænerne eller spillerne kan sige sig fri. Især har de bærende spillere skuffet stort. Spillere som, Jerry Lucena, Benny Feilhaber, Dan Thomassen, Dioh Williams og Kasper Povlsen spiller langt under niveau og Martin Jørgensen kan ikke løfte holdet alene. Man skulle tro, at alvoren var gået op for de rutinerede spillere, men efter kampen mod HB Køge, så ser de slet ikke parate ud til at kæmpe for overlevelsen.

10 grunde til at AGF rykker ned

Randers

Ingen har kunnet forudse det utrolige comeback, som Randers har præsteret i foråret. Ove Christensen har udrettet mirakler hos kronjyderne og indhentet det enorme gab op til de øvrige hold over stregen.

Det havde de ikke lige kalkuleret med i AGF, der regnede med, at de ikke var i nærheden af at komme i nedrykningsfare.