Smittetallet vokser, og man fornemmer panikken nærme sig.
I hvert fald er samtaleemnet ikke længere Donald Trumps manglende håndtering af pandemien i USA eller Kamil Wilczeks 'forræderskifte' til FCK. Samtalen er pludselig igen koncentreret om corona og smittetal.
»Skal vi bære mundbind hele tiden«, »kan skolerne genåbne«, og »har du været i Aarhus for nylig«, er de spørgsmål, der diskuteres over køledisken, kaffemaskinen eller på stranden.
Smittetallet er steget de seneste dage, det er reelt, men det er ret beset en mindre skandale, måden vores opmærksomhed blev vækket på.
I et tilfældigt interview i fagbladet Ingeniøren udtalte direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak sig pludselig. Han kunne ikke længere se for sig, at forsamlingsforbuddet kunne hæves fra 100 til 200 personer, som det ellers var besluttet skulle træde i kraft fra 8. august. Bum – ud af det blå kom den melding.
Vi ved ikke, om han på forhånd havde afleveret en rapport til sundhedsministeren, hvor han redegjorde for den nye – må man forstå – anbefaling. Sundhedsministeren havde derfor ikke andre muligheder end at udskyde den for længst vedtagede beslutning om forsamlinger på 200 – uden dog at informere de andre partier, der havde været med til at træffe beslutningen. Eller give en åben briefing til alle danskere, som i høj grad bliver ramt af dette.
Det kan lyde småt at angribe et enkelt interview, men vi må kunne forvente, at Kåre Mølbak efterhånden optræder professionelt og ikke pludselig i en bisætning ændrer de vedtagne regler.
Vi må kunne forvente, at den slags beslutninger bliver afleveret ved en koordineret aktion, og hvor det er muligt for medierne at spørge til grundlaget.
Vi er tilbage ved de første dage af coronakrisen, hvor Mølbak også kom med solomeldinger.
Dengang vidste ingen, hvad vi stod overfor, og derfor var der en vis forståelse for den manglende koordination og konstante usikkerhed.
Nu, flere måneder efter, skal det ikke gentage sig. Det kan ikke være sundhedsmyndighederne – ved Kåre Mølbak – der nu skaber usikkerhed og nervøsitet.
Antal smittede stiger ikke over hele landet. Aarhus og Ringsted er hårdest ramt, og begge steder gør særlige forhold sig gældende. I Aarhus er over halvdelen af de smittede somaliere, og i Ringsted er det arbejdere fra Polen på et slagteri, der står for de fleste smittetilfælde. Det er til at håndtere og behøver ikke betyde, at alle andre i hele landet skal have nye retningslinjer.
Udskydelsen af forsamlingsforbuddet rammer hårdt. Både i den praktiske, virkelige verden og på det psykologiske niveau. Herning Opera Festival i slutningen af august åbner billetsalg 10. august baseret på den tidligere beslutning. Bøllingsø Bryghus Sommerfest gør det samme. Listen af arrangører, der med et snuptag fik ændret vilkår, er lang, og de risikerer alle med Mølbaks tilfældige udtalelser nu et økonomisk tab. Herning Opera Festival kan ikke længere sælge billetter til koncerter med 200 deltagere – der bliver plads til 100 operaelskere.
Det er ganske enkelt ringe kriseledelse og manglende planlægning fra regeringens side. Mølbak er en løs kanon, der skal komme styr på.
Det er muligt, at sundhedsministerens nye beslutning – efter anbefaling af Mølbak – skal gælde hele landet. Men hvorfor egentlig, det er trods alt ikke over hele landet, smitten stiger. Man kunne sagtens lave særlige regler for de områder, der er særligt ramt, som man nu gør med obligatorisk mundbind i busserne i Aarhus.
Sundhedsministerens lukkede og hastige beslutning er med til at øge nervøsiteten i samfundet, og det er ikke, hvad er er brug for lige nu. Der er brug for et nøgtern syn på epidemien. Corona er en sygdom, vi bliver nødt til at acceptere. Vi skal vænne os til – vi skal leve med – at den er til stede. Selvfølgelig skal vi tage vores forholdsregler, med ekstra hygiejne og afstand, men vi skal også leve videre og have vore samfund helt tilbage på normalt niveau igen.
