Det har ikke været helt nemt for musikeren Niels 'Noller' Olsen de sidste par år. 

Den kendte sanger måtte i 2019 droppe sin musikalske karriere, fordi blev ramt af en hjerneblødning og kræft i hjernen.

De seriøse helbredsproblemer fik Noller til at genopdage sin passion for at tegne og male, og det er det, han har brugt meget af sin tid på efterfølgende. 

Nu har han åbnet en ny udstilling med navnet 'Seventy' på Galleri Freitag i København. 

Til Billed Bladet fortæller kunstneren, at han faktisk har det helt fint igen. 

»Jeg har det fint. Jeg har noget med benene, og det er skideirriterende. Men jeg er kræftfri. Men jeg har fået to blodpropper, og kombinationen er noget, man dør af. Men det gjorde jeg altså ikke,« lød det. 

I de sidste par år har Niels Olsen arbejdet med sin kunst, der nu udstilles.
I de sidste par år har Niels Olsen arbejdet med sin kunst, der nu udstilles. Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge Niels 'Noller' Olsen skyldes det gode helbred nok, at han har haft nogle børn og børnebørn, der mente, at han skulle kæmpe mod sygdommen.

Det gjorde han, og der kom resultater for helbredet. 

Udstillingen, der bærer navnet 70, er en henvisning til kunstnerens alder, og når Noller fylder rundt i april, ønsker han sig kun godt vejr og at være sammen med familien.