Michael Rasmussen hævder i ny video aldrig at have været sundere, end da han var dopet til drøbelen af forbudte stoffer.
Det er ikke farligt. Og selv om det er forbudt, er begreberne til at gradbøje. Ja, faktisk er doping kun en del af den måde, man skaber ulige vilkår i elitesport på.
Hvis nogen havde forventet at se Michael Rasmussen i rollen som indædt anti-doping forkæmper i en periode, hvor han afsoner en to år lang karantæne, er det tid at tro om igen.
I en serie undervisningsvideoer rettet mod folkeskolen og gymnasiet, får Kyllingen fra Tølløse reflekteret over både sin egen og andres brug af fy-fy stoffer fra apotekernes hyldemeter. Og den 40-årige eks-rytter fremstår ikke som en mand tynget af hverken fortrydelse over at have snydt eller frygt for de helbredsmæssige konsekvenser.
- Jeg tror aldrig, min krop har været stærkere eller sundere, end den var, da jeg stoppede med at køre Tour de France. Jeg var i min allerbedste form og havde optimeret alt muligt på alle mulige måder, fortæller Rasmussen, da han bliver spurgt, om doping skulle være "særligt usundt".
Den optimering, Rasmussen taler om, da han på karrierens tinde sloges med typer som Alberto Contador og Cadel Evans om sejren i Tour de France i 2007, hører ellers til de notorisk mest uartige og potentielt sundhedsskadelige. Kyllingens cocktail bestod efter eget udsagn blandt andet af blodpræparatet EPO, det mandlige kønshormon testosteron, insulin og væksthormon.
Alligevel mener Michael Rasmussen, at de voldsomme udfordringer forbundet med et tre uger langt etapeløb måske skal ses i et andet lys. Måske skal posen sågar rystes i en grad, så vrangen vender udad i forhold til de gældende regel- og tankesæt.
- Der er læger, der anbefaler, at doping skulle være tilladt for at gennemføre Tour de France. Blot for at opretholde et normalt hormonelt niveau, lyder et af argumenterne fra Michael Rasmussen.
- Det er klart, at hvis man sidder ude på den anden side af skærmen og aldrig har hørt om doping, vil man med rette kunne føle sig snydt. Men det er spørgsmålet, om man kan tillade sig det, når der er tale om en kultur, som har eksisteret i 110 år, mener Michael Rasmussen.
Flere år efter sin eksklusion af Tour de France i 2007 benægtede Michael Rasmussen kategorisk at have dopet sig. Først i januar 2013 lagde Michael Rasmussen kortene på bordet og fortalte sandheden. Det skete efter en langvarigt slagsmål blandt andet mod den tidligere arbejdsgiver Rabobank, som den danske toprytter sagsøgte ved en civil domstol for omkring 40 millioner kroner for uretmæssig fyring og tabt arbejdsfortjeneste.
Efterfølgende valgte Michael Rasmussen at indgå et samarbejde med Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts-Forbund for at få kortlagt brugen af doping i dansk cykelsport. Rasmussen hævder blandt andet, at Bjarne Riis var vidende om hans brug af doping, da han kørte for Team CSC-Tiscali i 2002.
