Verdens tredjestørste høreapparatskoncern, WS Audiologys, kan muligvis vær på vej mod en børsnotering.

Majoritetsejeren i selskabet meddeler i hvert fald nu, at man bakker op om idéen om at sende høreapparatproducenten på børsen. Det skriver Dagbladet Børsen.

Det er Lars Nørgaard, som har udtalt sig til mediet. Han er topchef i T&W Medical, der ejer 51 pct. af selskabet.

Læs også: Aktiechef om kendt dansk aktie: Den spås kæmpe potentiale

“Jeg ser positivt på en mulig børsintroduktion. WSA vil på et tidspunkt være en rigtig god børskandidat. Det er en stor og veldrevet virksomhed, der vil have glæde af at være på børsen,” siger Lars Nørgaard ifølge Børsen.

T&W Medical er ejet af familierne Tøpholm og Westermann, og det har krævet lidt overtalelse at få dem med på idéen ifølge Lars Nørgaard, men nu skulle opbakningen fra de to familier være sikker.

Der er endnu ingen udmeldinger om, hvornår en mulig børsdebut kan blive en realitet.

Ariklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Hør seneste afsnit af B.T.s pengepodcast, hvor vi ser ned i de store problemer, Coop befinder sig i - og hvad fremtiden byder på.

Læs også: Boligejere sukker over de høje renter: Denne lånefinte kan være en udvej

Læs også: Markedsanalytiker: Europæiske selskaber vil snart være ude af ‘indtjeningsrecessionen