KOMMENTAR
Det internationale håndboldforbund, IHF, er godt i gang med at smadre håndboldsportens troværdighed. Hvis historien fra tyske ARD om, at Tyskland var sikret en VM-billet inden kvalkampene mod Polen, er korrekt, er det et katastrofalt selvmål, der er ødelæggende for håndbolden.
IHF excellerer vanen tro med larmende tavshed, og forbundet er med præsident Hassan Moustafa i spidsen ved at forvandle håndboldsporten til en dårlig vittighed. Efter en årrække med flere bekymrende sager, ser dårligdommen ud til at være gået i udbrud med det beskæmmende og farceagtige forløb, der indtil nu har præget optakten til VM i Qatar.
Det skriver i hvert fald et foreløbigt håndboldpolitisk lavpunkt, som kan få store konsekvenser. Håndbolden har i flere omgange været i fare for at ryge ud af det fine OL-selskab, men indtil videre er det andre sportsgrene, der er faldet for den internationale olympiske komites modernisering af legene. Men sådan en sag her imponerer næppe IOC-bosserne og taler på ingen måde til fordel for harpikssporten.
Enkelte steder i håndboldmiljøet tales der om en boykot af slutrunden, og det ville da også være et tydeligt signal at sende, som måske kunne presse IHF til handling. DHF-formand Per Bertelsen vil over for BT ikke forholde sig til sådan en aktion, da han ikke tror på rigtigheden af ARDs historie - og samtidig mener Bertelsen, at fokus er for negativt frem mod slutrunden i januar.
Men selvfølgelig er fokus blevet sådan. Ordene ’skandale’ og ’farce’ er efterhånden blevet synonym med VM-slutrunden i Qatar på grund af det uklædelige forløb, der altså nu har nået sit foreløbige klimaks med historien om den lyssky agenda med playoff-kampene mellem Tyskland og Polen.
Mit bud er, at kritikken på ingen måde stopper her. Sikkert er det i hvert fald, at medierne vil møde op til VM i Qatar med et meget kritisk blik på tingene. Og endnu mere sikkert er det, at IHF-præsident Moustafa vil blive mødt med en byge af spørgsmål, når han stiller op til pressemøde 1. februar på finaledagen, som sædvanligvis er det eneste tidspunkt, hvor egypteren vil besvare spørgsmål fra pressen.
