Fire par står tilbage på dansegulvet, når 'Vild med dans' rammer dit fjernsyn fredag aften.

Men hvem der ryger ud, er den helt store gyser.

I hvert fald var der ingen, der havde forventet, at Anne-Sofie Espersen og Mads Vad sidste fredag havde danset deres sidste dans.

End ikke bookmakerne havde set den komme. Sidste fredag var de nemlig overbevist om, at Nicolaj Kopernikus og Viktoria Franova ville ryge.

Og den dom holder i hvert fald Bet24 fast i til nu på fredag.

1,75 gange får du dine penge igen, hvis Nicolaj og Viktoria stemmes ud. Mens odds på Sophie og Silas er hele 15!

Men tror du på den?