Anonymiteten er for alvor røget sig en tur for skuespilleren Søren Vejby, 34. Han er bogstavelig talt blevet klædt af for øjnene af 1,5 millioner seere i DR's populære søndagsserie 'Livvagterne'.
Det er lidt som at have vundet i Lotto at få drømmerollen som hverdagshelten Rasmus. Det er en ny og ukendt verden, han er blevet lukket ind i, af virkelighedens livvagter, som han har haft lejlighed til at være med på arbejde forud for optagelserne.Med sit korttrimmede hår og store smil ligner han præcis det billede af en livvagt, de allerfleste af os har af de anonyme skygger, vi skimter bag de kongelige eller politikere.
Action er en drøm
-Det er en drøm at få sådan en rolle og få lov til at spille action. Derudover er 'Livvagterne' også spændende på det psykologiske plan. Det er en verden, jeg slet ikke kendte, så det har været sjovt at få et indblik i, hvordan det fungerer og få lov til at følge rigtige livvagter i PET. De har været enormt søde og imødekommende og lukket os lidt ind i deres verden. Jeg ville ikke selv turde være livvagt. De skal være parate til at stille sig i vejen for en kugle. Det tror jeg ikke, jeg ville have lyst til, af hensyn til min kone og datter. Men det har da givet mig noget at tænke over, siger Rasmus Vejby.
-Jeg blev bedt om at komme til casting, men der var så utrolig mange, at jeg slet ikke regnede med at komme i betragtning. Det var så fjernt for mig at skulle få den rolle, så det var ligesom at have købt en lotteriseddel. Vi er castet meget ud fra de typer, og det gør det også nemmere at sætte sig selv ind i rollen. Rasmus er ingen machomand, selv om det godt kan være, at han ligner sådan én, men rent følelsesmæssigt er han et menneske som alle andre. Han forsøger hele tiden at være åbentsindet og vil ikke dømme folk, men han har også nogle grænser. Han er god af sig, men ingen dørmåtte, selv om nogen nok vil kalde ham blåøjet. Det er jeg også selv nogle gange.
Han har ikke været nervøs for, om han kunne matche rollen rent fysisk. Han er meget glad for at dyrke sport, har trænet dynamisk yoga i 5-6 år - og så er han vegetar.
Træning er en fest
-Det har jeg været et par år. Ikke af politiske årsager, men i forbindelse med min yoga begyndte jeg bare at spise mindre og mindre kød, og så blev det en vane. Jeg kan godt lide at træne og bruge min fysisk, så det er lidt af en fest for mig at komme igennem et træningsprogram, selv om jeg har tungen ud af halsen. Det holder mig i god form, giver smidighed og er godt for vejrtrækningen. Det giver også fokus, og så har jeg en ide om, at det hjælper på den høfeber, jeg har døjet med. Det renser ud og giver overskud, siger Rasmus Vejby.
Det har han også haft god brug for som nybagt far til en lille Vigga Kamille der kom til verden, få måneder, inden optagelserne gik i gang.
Skulle være akademiker
-Det er det største i mit liv at blive far. Det er helt ubeskriveligt. Men det har krævet meget af min kone, fordi vi i starten var væk i et par dage ad gangen. Jeg var bare så træt og helt smadret, når jeg kom hjem. Vi havde planlagt at dele barselsperioden, men så fik jeg jobbet, og så kunne det ikke blive til noget. Heldigvis er der pauser mellem optagelserne, men når vi er i gang, er det fra tidlig morgen til aften.
Han er uddannet på Statens Teaterskole i 2002 – i øvrigt sammen med livvagt-kollega Andre Babikian, og de er også venner udenfor tv-serien.
-Jeg har villet være mange andre ting end skuespiller. Jeg troede, jeg skulle gå i gymnasiet og have en akademisk uddannelse. En kammerat hev mig med til noget ungdomsskoleteater. Det var et sted, jeg kunne lege, og det er det stadigvæk, siger Rasmus Vejby.
Han har altid gerne villet lave film og tv. Vi kender ham i forvejen og har bl.a. medvirket i mindre roller i 'Forsvar', 'Anna Pihl', 'Ørnen', 'Forbrydelsen', 'Sommer' og 'Album'.
Kameraet opfatter alt
-Det er sjovt med kameraet, at det opfanger alt, hvad man gør. Det er en tavs medspiller, man skal gøre sit yderste for at ignorere, men i virkeligheden er kameraet og de 100 mennesker, der løber rundt for at få det hele til at fungere det vigtigste. Som skuespillere har vi det nemmeste job på sådan et tv-set, men alle er afhængige af, at vi leverer varen og tager det ansvar.
'Livvagterne' er så tæt på virkeligheden, at alvoren også forplanter sig i Søren Vejby.
-Når man får børn, får man angsten ind i sit liv og frygten for, hvad der kan ske. Terrortruslen gør ikke billedet mindre skræmmende, men man skal ikke lade frygten styre sit liv. Det er noget, jeg tænker over. Jeg er imod krig, men for at man skal have lov til at ytre sig og være i fred, er man også nødt til at kæmpe for det, og det er vigtigt at bakke de mennesker op, som er parate til at give deres liv for det.
