Det var aldrig gået i Hollywood! Her ville Jens Albinus leve forskanset i en Beverly Hills-villa, køre i limousiner med sorttonede ruder og leve i evig skræk for at paparazzi-fotografer skulle fange ham hånd i hånd med en ny kæreste.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men han kommer bare slentrende ind på B.T. med sin taske over den ene skulder og den varme efterårssol i det strittende blonde hår.Glæden bobler ud af de dybblå øjne på den 40-årige præstesøn fra Aabenraa, som fanger 1.3 million seere som actionhelten Hallgrim i DRs søndagssucces »Ørnen«. Han ser rigtig fornøjet ud. Bl.a. fordi han på trods af sin stjernestatus herhjemme kan gå fuldstændig i fred.
Brug for anonymitet
- Jeg bliver heldigvis sjældent genkendt på gaden. Jeg har oplevet at sidde ved siden af to, der diskuterede »Ørnen« i S-toget, uden at de genkendte mig.
Det er godt. Jeg har brug for min anonymitet. Jeg skal kigge og lytte og mærke, hvad der sker. Det kan jeg ikke, hvis alle standser op og ser på mig, siger Jens Albinus.
Han kommer lige fra at have indtalt en japansk novelle i radioen. Og så er han TV-stjerne i Danmarks mest internationale krimiserie, der tidligere på ugen blev nomineret til en Emmy i New York.
Og privatlivet, hvor Jens Albinus nu danner par med sin medspiller fra »Ørnen« Marina Bouras? Det vil han slet ikke udtale sig om.
- Nej, det vil jeg da ikke. Altså, nysgerrighed er en god ting. Også nysgerrighed om intime ting. Men jeg synes hellere, man skulle bruge den nysgerrighed over for et menneske i sin umiddelbare nærhed.
At sætte sig selv på spil
Spørg din lokale kioskmand, f.eks. Hvem er han? Hans liv byder garanteret på flere overraskelser end TV-kendis-livet.
Og så sætter du også dig selv på spil. Det er noget, jeg tror på: at sætte sig selv på spil.
Hvad så med kritikken af »Ørnen«? Vil han sige noget om den? - Ja. Jo. Nu består min hverdag for tiden netop hele tiden af at få det maksimale ud af hver eneste optagelse.
Så det er klart, at jeg er i en situation, hvor det kan være svært at se skoven for bare træer. Men jeg har da forståelse for, at resultatet ikke altid står mål med anstrengelserne.
Nogle gange er miljø-skildringerne for upræcise. Nogle gange kniber det med at give figurerne nok plads til at folde sig ud, så man kan lære dem at kende, når der også skal redegøres for et til tider rigeligt konstrueret plot-maskineri.
Det skal man ikke være professor for at kunne se. Forhåbentlig ændrer det ikke ved, at serien også, i hvert fald indimellem, er spændende.«
Mens Hallgrim kæmper videre for at opklare grænseoverskridende kriminalitet på skærmen, er Jens Albinus i gang med planlægge, hvad der skal ske, når TV-optagelserne slutter i foråret. Han betragter sig selv som uforskammet privilegeret.
- Jeg skal lave film med Trier, og det er jo fantastisk! Jeg har i hele mit professionelle liv haft det held at få lov til at blive bragt steder hen, som på forhånd interesserede mig. Det er jeg dybt taknemmelig over.
Da jeg arbejdede i Tyskland, mødte jeg fremragende kolleger, som ville give deres højre arm for at få lov at lave film med de instruktører, vi har for tiden i Danmark, siger Jens Albinus.
En forkælet rad
Inden »Ørnen« begyndte, havde den sky skuespiller spekuleret på, hvordan det ville være at medvirke i sådan en stor »mainstream-slammer«.
- Det har jeg så fået prøvet nu. Jeg er virkelig en forkælet rad. TV-serien har ikke ændret det store i mit liv. Jeg kan godt lide at være den slags skuespiller, der går ind i et arbejdshold for at fortælle en historie.
Jeg har ingen ambitioner om at leve i min egen myte. Og nej, jeg drømmer bestemt ikke om at sidde og se mine gamle film om og om igen, når jeg bliver gammel, siger Jens Albinus.ke@bt.dk
