Når Jennifer Lopez har født til foråret, holder hun en lang pause fra både film og musik. Hun vil have masser af tid til at være sammen med sit første barn.

'Sviger-monster'-stjernen fortæller i et interview med Harper's Bazaar, at hun ikke regner med at genoptage karrieren foreløbig.

-Jeg ved ikke, hvor længe, jeg holder fri. Mit liv har været så stramt planlagt i så mange år, at jeg mangler noget at sammenligne med, siger den højgravide diva.

Lopez fortæller også, at trangen til at sætte karrieren på pause meldte sig, allerede mens hun var på turné med gemalen Marc Anthony sidste efterår og ikke var ret langt henne.

- Jeg havde bare lyst til at lukke turnéen ned, erkender Lopez og fortsætter:

- Siden har jeg kun skullet klare tre opgaver, heriblandt en video. Det lyder måske ikke af så meget, men det var rigeligt, som de fleste kvinder nok kan forstå.