Instruktør roser Von Triers åbenhed om lykkepiller. I er heldige, at I har Lars von Trier,« mener den norske instruktør Erik Skjoldbjærg. Ikke udelukkende udfra en misundelse over hans danske kollegas film.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men over hvad Lars von Trier har gjort for nedbrydningen af det tabu, brugen af lykkepiller er. »Jeg synes, det er fantastisk, at hans åbenhed om brugen af dem har gjort det mere acceptabelt. Både at bruge dem og tale om det. For det er den største folkesygdom i hele den vestlige verden.«

Livet på et sølvfad
Nu er det ikke fordi Skjoldbjærg selv er eller har været på lykkepiller. Men ovre fra Hollywood har han lavet en film fra lykkepillens ungdom, »Prozac Nation« hedder den og er baseret på Elizabeth Wurtzels selvbiografiske roman af samme navn.

Filmen har Christina Ricci, Jessica Lange og Anne Heche i hovedrollerne, og handler om en ung kvinde, for hvem livet ligger på et sølvfad. Hun skal på college. Er populær og vellidt. Begavet.

Men bølger af voldsomme depressioner har siden teenageårene hængt som en tung trussel over hendes sølvfad, indtil hendes læge i slutningen af 80erne sætter hende på et nyt wonderdrug, Prozac - den første amerikanske lykkepille - som gør tilværelsen tålelig.

Tabubelagt
Hvad rager en forkælet amerikansk teenager i 80erne så overhovedet os, spø'r vi med rette? »Det vigtigste for mig var, at gi' stemme til de usynlige mennesker i samfundet,« forklarer Skjoldbjærg, som selv var vildt chokeret over, hvor udbredt en lidelse depression er.

»Jeg kender ikke tallet for Danmark, men i både USA og i Norge er ti procent af befolkningen på lykkepiller. Trods det er det utrolig tabubelagt at tale om sin depression, sikkert fordi lidelsen er forbundet med tab af selvkontrol, som er så vigtigt for os i vores samfund,« mener Skjoldbjærg, som selv kun kender til melankoli, men har mange venner, der lider af depressioner.

»Før jeg lavede filmen, var jeg langt mere skeptisk omkring brugen af lykkepiller. I dag tror jeg, at den har en funktion. Men kan ikke stå alene.«