»Ørnen« lever. Men det er kun med nød og næppe, at helten Hallgrim Ørn Hallgrimson hænger fast ved livet, når DR1s krimi- odyssé vender tilbage i morgen aften med otte nye afsnit.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Da vi forlod den vingeskudte politimand, der både prøver at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og egne dæmoner, svævede han mellem liv og død efter at være blevet stukket ned på bestilling af en kosovo-albansk forbryderklan.

Men kærligheden redder Hall- grim, spillet af Jens Albinus. Seerne forlod ham midt i et frieri til kollegaen og kæresten Marie, spillet af Marina Bouras.

I mellemtiden har kærligheden også blomstret bagved kameraet mellem hovedrolleskuespillerne Jens Albinus og Marina Bouras. Ved en filmpremiere for nylig bekræftede de over for B.T., at de også var kærester uden for TV- serien.

Tvivlsom kærlighed
Men om TV-kærligheden har mange chancer, er tvivlsomt. »Ørnen« har to forliste ægteska- ber bag sig, og Marie har adskillige knuste mandedrømme på samvit- tigheden.

Og pludselig dukker personer fra Hallgrims dunkle fortid op og banker på hans dør for at få hjælp. Nazim (spillet af Janus Bakrawi), der stadig er Hallgrims nærmeste fortrolige, får også et uhyggeligt gensyn med fortiden under helt andre himmelstrøg og må sande, at forbrydelser og kriminelle ikke kender nogen grænser.

»Ørnen« DR1 søndag kl. 20.00.