Et psykisk terrorspil udspiller sig ifølge Peter Aalbæk Jensen i disse dage mellem Danmark og USA. Og den gode hr. filmproducent har været nødt til at sluge sine egne ord.

  • Triers palme-chance i top

    ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Zentropa-bossen troede nemlig ikke på, at amerikanerne ville være interesserede i at købe Lars von Triers »Dogville«, hvis tema er meget kritisk over for USA.

    Men der tog han fejl.

    De amerikanske købere står på nakken af hinanden for at sikre sig rettighederne til filmen. Og alle de store, tunge selskaber som Miramax og Fine Line deltager i krigen.

    »Vi må se, hvem der er mest stædig. Alle bliver bedt om at komme med et bud, for helt seriøst aner vi ikke, om vi skal forlange 100.000 dollars eller 10 millioner for filmen. Så når vi har samlet budene ind, beslutter vi os,« siger Peter Aalbæk, der dog forventer at lukke salget inden søndagens prisuddeling, til trods for at en gylden palme kunne sætte prisen voldsomt i vejret.