De to superstjerner Anders Matthesen og Daniel Agger mødtes i Aggers pub i Hvidovre. Matthesen er ved at indspille en ny film.

Normalt forbinder man dem ikke med hinanden. Men i dag, torsdag, mødtes to store danske superstjerner fra hver sin branche.

Det komiske multitalent Anders Matthesen er i færd med at indspille hans første selvskabte film Sorte Kugler. Et par scener foregår foran Center Pubben i Hvidovre – som ejes delvis af fodboldspilleren Daniel Agger fra Liverpool.

I dagens anledning lagde den ferierende Agger vejen forbi sin pub.

- Fan og fan? Jeg synes Anden er noget af det sjoveste, vi har for øjeblikket i Danmark. Hans stil er suveræn, siger Agger, som har set flere af Andens show live. Matthesen selv er ikke vanvittig fodboldinteresseret. Det kom faktisk bag på ham, at pubben ved Hvidovrevej er ejet af en kendt

- Det er et fedt sted. Jeg opdagede det første gang i en pænt stor brandert sammen med komikeren Linda P. Siden har jeg vidst, at det skulle bruges i min film, siger Anders Matthesen til B.T.

Anders Matthesens filmkomedie får premiere til næste år. Den har ham selv i hovedrollen som en lettere desillusioneret ejendomsmægler, der altid har drømt om at blive politibetjent. Matthesen instruerer og har skrevet manuskript.

Læs interview med Matthesen i B.T. fredag.