Anholdelsen af den kontroversielle amerikanske finansmand og medicinaldirektør Martin Shkreli har skabt fokus på, hvad nogle kalder en risikofonds-model overført på lægemidler.
Billedet var som taget ud af en Hollywood-film: Den 17. december ankom agenter fra USAs forbundspoliti FBI til et lejlighedskompleks på Manhattan for at anholde en formodet forbryder, som blev ført bort iført en grå hættetrøje, der dækkede for hans ansigt.
Det er ikke lige sådan, man forventer at se direktøren for et medicinalselskab. Men Martin Shkreli er ikke en almindelig medicinaldirektør.
I september udløste det et ramaskrig, da han som grundlægger af og chef for det ellers ukendte Turing Pharmaceuticals varslede en prisforhøjelse på 5.000 pct. for et over 60 år gammelt parasitmiddel, Daraprim, som han netop havde erhvervet. Midlet bruges bl.a. til AIDS- og kræftpatienter, og med hans tidligere baggrund i risikofonde med speciale i at spekulere i medicinalaktier, blev Martin Shkreli fluks udskældt som skrupelløs.
»Turing er for medicinalselskaber som en lånehaj over for en legitim bank,« udtalte chefen for Biogen, George Scangos, og landets politikere råbte højt, mens Shkreli ivrigt forsvarede sig på sociale medier som Twitter.
Martin Shkrel, der ser langt yngre ud end sine 32 år, opkøber obskure lægemidler, der har mistet patentbeskyttelse, men ikke er truet af generiske rivaler, da der ikke ses kommercielle muligheder nok til at berettige omkostningerne. Det kan udnyttes til at sætte priserne op. Eller til at søge såkaldte »forældreløse« lægemidler inden for sjældne kroniske eller livstruende lidelser, der kan udvikles til et nyt liv, igen med kraftig avance.
For nogle måneder siden sagde Martin Shkreli selv, at han efter sine finanseventyr havde opdaget sit livs mission:
»Jeg vil kurere mange sygdomme og redde børneliv.«
Vidunderbarn
Men det var finansfortiden, der vakte FBIs interesse. Myndighederne har tilsyneladende haft Martin Shkreli i søgelyset, siden han i 2014 blev afsat som chef for et lignende medicinalfirma, Retrophin, som han også selv grundlagde.
Bestyrelsen anklagede her Shkreli for at have forgrebet sig på virksomhedens midler – både aktier og kontanter – for at betale vrede investorer, der havde tabt penge på hans forrige projekt, risikofonden MSMB Capital Management. Også her mistænkes han for urent trav, herunder fiktive transaktioner.
Ifølge Newsweek er der tale om »et så enormt antal formodede forbrydelser, at det er svært at vide, hvor man skal begynde. Hvis der var penge, tog Shkreli dem. Hvis der var kendsgerninger at afsløre, skjulte Shkreli dem. Hvis der var børsregler, brød Shrkeli dem«.
Det besynderlige er, at Martin Shkreli trods sin arbejderklasse-baggrund voksede op som vidunderbarn, der i skoletiden sprang klasser over og fik job på Wall Street som 17-årig. Han formår at tilegne sig kompliceret videnskabelig viden og synes besat af lægevidenskabelige tidsskrifter. Forskere, han har arbejdet med, nærer dyb respekt for hans indsigt. Men mistede han et sted sit moralske kompas?
Måske han på et tidspunkt bliver en Hollywood-film værdig.
