SYRIEN: Den militære leder af den radikale islamistiske Al Nusra Front i Syrien, der er i al Qaedas forlængede arm i området, blev torsdag dræbt under et flyangreb, der var rettet mod en bygning i byen Salqin nær grænsen til Tyrkiet.

Ifølge Reuters, der citerer kilder blandt oprørerne, blev lederen, Abu Humam al-Shami, dræbt, da fly fra den amerikansk-ledede koalition angreb al Nusra-toppens mødested i den nordvestlige Idlib-provins.

USA meddelte torsdag aften, at ingen amerikanske fly har været på operation over Syrien de seneste 24 timer, hvilket indikerer, at angrebet er udført af andre af koalitionens fly.

BNB