Det blev en temmelig dyr affære for et amerikansk plejehjem i delstaten Iowa, at de sendte en 'død' kvinde i en ligpose til en begravelsesforretning.

Kvinden, der var 66 år gammel, vågnede nemlig op igen.

Plejehjemmet er netop blevet idømt en bøde på næste 70.000 kroner for fadæsen. Det skriver Sky News.

Hun var ellers blevet erklæret for død den 3. januar. Hun havde både demens, blev let ophidset og havde en depression.

Og hun havde opholdt sig på et hospice siden den 28. december, så det var ventet, at hun ikke havde langt igen.

Da hun holdt op med at trække vejret den 3. januar blev hun placeret i en ligpose. Hendes 'lig' blev transporteret til firmaet, der skulle stå for hendes begravelse.

Men firmaets ansatte blev meget overraskede, da 'liget' pludselig trak vejret. De ringede straks efter en ambulance.

Hun blev kørt på det nærmeste hospital, hvor hun stadig trak vejret uden hjælp.

Kvinden blev sendt retur til hospicet, hvor dog hun døde rigtigt den 5. januar.

På plejehjemmet Glen Oaks havde et medlem arbejdet på en 12-timers vagt. Hun var på det hold, der tog sig af kvinden, og hun opdagede, at kvinde ikke trak vejret og ikke havde nogen puls tidligt på morgenen den 3. januar.

Da den sygeplejerske, som havde vagten i løbet af natten, heller ikke kunne finde nogen puls på kvinden i fem minutter, besluttede de at erklære hende for død.

Da 'liget' ankom til begravelsesforretningen, var det heller ikke muligt for en ansat og en ny sygeplejerske, at se nogen tegn på liv.

Politiet agter ikke at foretage sig yderligere i sagen.