Sverige besluttede sidste år at sende 196 asylansøgere tilbage til Danmark. Men hver tredje af dem er forsvundet.
Det første europæiske land der registrerer en asylansøger, har en særlig forpligtelse til at behandle den pågældendes ansøgning.
Bordet fanger med andre ord, hvis en flygtning eller migrant rejser videre til et andet europæisk land og igen forsøger at søge asyl. Reglerne er formuleret i Dublin-forordningen under artikel 3.
Med den begrundelse besluttede Sverige sidste år at sende 196 asylansøgere tilbage til Danmark, hvor de først var blevet registreret som asylansøgere.
Det oplyser Migrationsverket til Berlingske.
Men ifølge den svenske integrationsmyndighed er det altså ikke lykkedes at få dem alle sendt tilbage over Sundet. Hver tredje af dem, 63 helt præcist, er blevet væk for de svenske myndigheder.
Kun 101 af asylansøgerne er kommet til Danmark og indgår dermed i de danske asyltal. De øvrige 32 er fortsat under sagsbehandling i Sverige.
Sverige besluttede også i 2016 at sende asylansøgere videre til en række andre EU-lande, og i den sammenhæng ligger Danmark i den lave ende med 196. Eksempelvis har svenskerne villet sende 152 til Finland, 342 til Norge, 325 til Frankrig, 885 til Italien og 4.533 til Tyskland. Det har dog ikke været muligt at få oplyst fra Migrationsverket, hvor mange af asylansøgerne, der er forsvundet på vej til de andre lande.
Ifølge Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome, der yder juridisk rådgivning til asylansøgere, kan især familieforhold få asylansøgerne til at vælge at gå under jorden i Sverige frem for at blive sendt til Danmark.
»De vil helst være der, hvor deres familie bor, uanset hvad reglerne er. Det er vigtigere end næsten alt andet. Og selvfølgelig har mange familie i Sverige, for der er bare mange flygtninge i Sverige,« siger hun med henvisning til, at Sverige modtog henholdsvis 28.939 asylanter i 2016 og 162.877 året før. I Danmark søgte sammenlagt omkring 27.000 asyl i 2015 og 2016.
Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome understreger, at der »ikke kun er én forklaring« på asylansøgernes forsvindingsnummer i Sverige. Hun vurderer, at det efterhånden næppe er bedre at være asylansøger i Sverige end i Danmark, men at Danmarks rygte alligevel kan spille ind.
»Mange tror, at Danmark er forfærdelig. Men det er jo ikke værre i Danmark for de fleste asylansøgere, end det er i Sverige og Tyskland. Det tror de bare, det er,« siger hun med henvisning til en række stramninger, Sverige indførte sidste år for afviste asylansøgere undtagen familier med børn under 18 år. Stramninger, som blandt andet fratager de afviste asylansøgere økonomisk støtte og retten til at tage arbejdspraktik og bo i de boliger, Migrationsverket tidligere har tildelt dem.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg havde torsdag ikke mulighed for at lade sig interviewe.
