Mobile apps og nettet har gjort datingscenen digital og overskuelig for mange af landets 1,6 millioner singler. Men de har også gjort jagtmarken mere rå og overfladisk, så nu vinder gamle dyder frem.
I sommer slog Maria Helgstrand op med sine datingapps. Tre år efter skilsmissen havde den 38-årige tekstforfatter og blogger ellers følt sig klar til på ny at søge kærligheden, og med teknologiens hjælp stod de varme måneder på 25 dates.
Men selv om Maria Helgstrand i perioden kom ud af sine vante rammer, bød den digitale datingform nu mest på skuffelser, uro og abstinenser snarere end sommerfugle i maven.
»Det gik ud over nærheden med mine børn, for jeg havde så travlt med at være på de her apps. På et tidspunkt tog jeg mig selv i, at jeg midt i et spil Matador lige skulle op og tjekke, om den her fremmede mand havde skrevet til mig. Det havde han ikke, og selv om jeg sad med mine børn, fik jeg det nederen. Der kan jeg huske, at jeg tænkte: 'Ej, det er sgu for sløjt',« siger Maria Helgstrand og forklarer, at datingappen blev en form for endorfinkick.
»Værst var det, at det kunne styre mit humør. Jeg var for meget på min telefon og var for fraværende. Det blev for projektagtigt, og da jeg på cykelstien begyndte at swipe folk til højre og venstre (at til- eller fravælge folk på appen Tinder, red.), blev jeg træt af mig selv.«
På sin blog, På Vrangen, bekendtgjorde Maria Helgstrand sit fravalg og kritiserede moderne dating som uforpligtende og selviscenesættende tidsfordriv. Hvor det er acceptabelt at spille på flere heste og lynhurtigt kassere potentielle partnere til fordel for de næste, der lurer i lommeulden.
Fravalget førte for Maria Helgstrand til, at hun turde satse mere i det virkelige liv. I dag er hun kæreste med sin bedste ven.
»Når man er på det her datingmarked, opbygger man alle mulige kriterier. Man får en lang checkliste, der bliver længere, jo længere tid man er single. Da jeg slukkede telefonen, blev listen ligegyldig for mig. Det handlede ikke længere om bopæl, job og antallet af børn. Grundværdierne og det indre trådte i kraft. Det blev det nære igen.«
Back to basics
Lignende opgør ligger bag en række boblende datingtjenester. Blandt andet nystartede Billetmrk.dating, hvor traditionelle kontaktannoncer er blevet genoplivet som anonyme onlineopslag på højest 350 anslag.
Her kan alle læse med, mens brugere kan vælge at besvare. Ved gensidig interesse får begge personer gradvist adgang til nye trin af informationer, billeder og til slut en chatfunktion. Tjenesten henvender sig især til singler på 40 plus, som ifølge medstifter Birgitte Holm Knudsen hurtigt kan få selvtilliden slidt ned på moderne datingmetoder.
»Igennem flere år har vi syntes, det eksisterende netdatingmarked er blevet mere råt. Det udvikler en stadig mere kynisk kultur og kommer til at ligne kødkataloger, hvor folk lynhurtigt vælger hinanden til eller fra. Hvor to centimenter for lidt i højden eller en lidt skæv næse kan afgøre det hele,« siger Birgitte Holm Knudsen.
»Vi har prøvet at trække tempoet ud og prøver at mane til god adfærd. Måske viser billedet ikke lige det menneske, du drømte om. Men måske var du fascineret af den korte, anonyme tekst? Giv det hele menneske en chance. Du risikerer at gå glip af en god kærlighed, hvis du er for hurtigt ude med rivesaksen,« mener Birgitte Holm Knudsen.
Kirsten svinger giftekniven i cyberspace
Nogle singler er sågar begyndt at betale for at komme til stævnemøde med en på papiret passende partner. Fænomenet kaldes professionel matchmaking og er stort i udlandet, blandt andet i Belgien. Med virksomheden My Perfect Match har det også fundet vej hertil lands.
Ejer og headhunter Helle Jensen mener, at mange af landets 1,6 millioner singler føler sig utilpasse i den digitale fiskedam og ønsker at møde hinanden på mere naturlig vis. For eksempel via uddannelse, arbejde eller venner. Jo ældre vi bliver, jo sværere bliver det dog som regel også at møde nye singler på den manér, og det er her, Helle Jensen kommer ind som en slags moderne Kirsten Giftekniv.
»Det er den tendens, jeg ser derude, og som jeg vel også selv repræsenterer. Altså at gå væk fra at alting skal være digitalt, hurtigt og uforpligtende, og til at folk i højere grad begynder at søge det nære og relationsskabende,« siger Helle Jensen.
Cand. IT i digital design og kommunikation Katrine Pihl-Andersen medgiver, at især unge benytter sig af det hurtige og spillignende univers på mobile datingapps. Hun har skrevet speciale i Tinder og siden fulgt feltet fra sidelinjen.
I sit studie var et af Katrine Pihl-Andersens mere overraskende fund, at mange unge gemmer de sande intentioner bag appens ry for blandt andet at være platform for uforpligtende sex:
»Mine undersøgelser viste, at mange er på Tinder med et ønske om at finde noget dybere. Mange af dem, jeg har talt med, tager afstand fra traditionelle datingsider, fordi de synes, at det udviser en form for desperation. Under dække af at Tinder kan rumme alle adfærd og behov, kan du skjule dine dybeste hensigter. Du kan lade som om, du bare skal have bekræftelse, leger eller spiller lidt.«
Katrine Pihl-Andersen tror derfor, at datingapps fortsat vil tiltrække især unge brugere. Og at nye tiltag, der fokuserer på langsommere og dybere kontakt snarere er alternativer end egentlige opgør med metoden. Hun medgiver dog, at tonen på de digitale medier har ændret sig til det mere rå, og at hastigheden er ved at have nået et menneskeligt maksimum – herfra må computersystemer overtage sorteringen.
»Mange kan lide, at det går hurtigt, og det, tror jeg, er kommet for at blive. Man kan også forestille sig modreaktioner, men jeg tror ikke, modpolen findes online – den finder man ved at gå offline,« siger Katrine Pihl-Andersen.
