Der gik et kollektivt gisp gennem det politiske Danmark, da Anklagemyndigheden onsdag kunne annoncere, at sagerne mod den suspenderede spionchef Lars Findsen og V-minister Claus Hjort Frederiksen nu måtte droppes.
Begrundelsen var, at sagerne ikke kunne blive gennemført med Højesterets kendelser fra 29. oktober 2023 om delvist åbne døre.
Men der var ingen ydmyghed at spore hos efterretningstjenesten og regeringen. I stedet gik landets mest magtfulde institutioner i fælles frontalangreb mod den eksisterende lovgivning og indirekte Højesteret.
Chefen for Politiets Efterretningstjeneste Finn Borch Andersen meddelte, at vi står i en uholdbar retstilstand, »hvis vi i realiteten ikke kan strafforfølge sager, når der indgår klassificerede oplysninger i sagens beviser.«
Simultant lød det fra rigsadvokat Jan Reckendorf, at vi i sidste ende »reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger«
Og sidst men ikke mindst meddelte justitsminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen også mente, at der var tale om en »uholdbar retstilstand«, og at justitsministeren derfor har »bedt de berørte myndigheder overveje relevante lovændringer på området«.
Men ifølge hovedpersonen selv, så er PET-chefens udtalelse et forsøg på en afledningsmanøvre.
»Jeg synes jo, at det taler lidt for sig selv. Det er noget pjat. Vi har et godt, solidt retssystem i Danmark. Og det har vi jo også fået understreget ved Højesterets kendelser. Vores lovgivning blev ikke til i går, og vi har også tidligere været i stand til at føre sager om tavshedspligt,« siger Lars Findsen til B.T. og fortsætter:
»Det virker mere som et forsøg på at aflede opmærksomheden fra myndighedernes fejlhåndtering. Det er i øvrigt et mærkeligt signal at sende ud til omverdenen, at vores lovgivning i Danmark er utilstrækkelig. Det er lidt uansvarligt, vil jeg sige, når man ved, at forsøget kun er en afledningsmanøvre for sin egen fejlhåndtering af en sag.«
Snæver undersøgelse
Justitsminister Peter Hummelgaard meddelte også, at regeringen vil have den allerede eksisterende FE-kommissionsundersøgelse udvidet, så den kan undersøge, om der er »varetaget usaglige hensyn«. Der har været spekulationer om, hvorvidt der har været personligt og politisk motiv bag håndteringen af sagerne.
Claus Hjort Frederiksen har udtalt, at han mener, at det Statsministeriets departementschef Barbara Berthelsen, der reelt har trukket i trådene, mens Lars Findsen i sin bog 'Spionchefen' beskriver et meget anstrengt forhold mellem ham og departementschefen.
»Jeg tror, at når justitsministeren vil bruge kriteriet 'om der er varetaget usaglige hensyn' i undersøgelsen, så er det en stråmand (fejlslutning, der skal tilbagevise modstanderens argument og forvanske debatten, red.) der reelt skal sikre, at hensynet måske i virkeligheden handler om ikke at komme til at bunds i sagen og få den afdækket fuldstændigt,« siger Lars Findsen og fortsætter:
Det har mødt kritik fra både eksperter og partier, at det på nuværende tidspunkt er uklart, om regeringen lægger op til at undersøge sig selv og den tidligere etpartiregering og om undersøgelsen vil foregå for åbne døre.
Noget Lars Findsen i høj grad er enig i:
»Man bør flytte undersøgelsen over i Folketingets regi, hvis man ønsker en reel uafhængig afdækning af, hvem der traf hvilke beslutninger og hvornår. Justitsministeriet vil her være en central undersøgelsesgenstand, og derfor virker det bare ikke rigtigt, at de skal skal opstille rammerne for undersøgelsen,« siger Lars Findsen.
»Det bør i videst muligt omfang køre for åbne døre, så vi kan få ryddet op i den uklarhed, der er med hensyn til, hvad der er foregået og ikke foregået. Og hvis vi har en justitsminister, der kalder alle bekymringer om håndteringen af sagen for konspirationsteorier og spekulationer, så må den bedste kur for det være åbenhed,« siger Lars Findsen.
