Coronasmitten er kun er gået én vej den seneste uge, og fra at have ligget relativt stabilt i begyndelsen af efteråret, har smittetallet nu ramt omkring 1.800 de sidste tre dage.
Tendensen vil med al sandsynlighed være lig med flere indlæggelser og et yderligere pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen.
»I løbet af de næste par uger kommer vi til at se et betydeligt højere antal indlagte, og det kan sagtens blive dobbelt så mange, som der er indlagt nu. Og så tror jeg, at vi vil se et presset sygehusvæsen,« siger Christian Wejse, der er speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital og forsker i infektionssygdomme.
De seneste indlæggelsestal fra Statens Serum Institut viser, at der lige nu ligger 221 covid-19-patienter fordelt på de danske sygehuse. Ifølge Christian Wejse er det tal forbundet med en vis forsinkelse. De 221 indlagte afspejler nemlig stigningen for nogle uger siden, hvor smitten lå på 600 om dagen.
»Lige nu ligger vi så tre gange så højt. Jeg er ikke sikker på, at indlæggelsestallet bliver tilsvarende tre gange så højt, men jeg tror, at det bliver væsentligt højere, end det er nu. Og især hvis det også ramler ind i den influenza, man regner med, rammer Danmark over vinteren. Så kommer vi uden tvivl til at se et ret belastet sygehusvæsen, og derfor bør hospitalerne gøre sig klar,« lyder det fra Christian Wejse.
Især kombinationen af influenza og covid-19 kan vise sig at blive en stor udfordring for sundhedsvæsenet.
»Vi frygter jo, at influenzaen rammer oven i covid, hvilket vil lægge et markant pres. Det er på ingen måde den samme virus, men de to sygdomme har de samme kliniske symptomer, og det er derfor de samme sengepladser, de to grupper optager,« siger Rune Hartmann, der er professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.
Som det ser ud nu, er influenzatallene stadig lave i de fleste EU-lande. I Kroatien ligger influenzaforekomsten dog over sæsongrænsen, hvilket er usædvanligt tidligt.
Og den influenza-undertype, der florerer i landet, er åbenbart ikke en helt ubetydelig variant. Ifølge Pasi Penttinen, der er leder af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, er der tale om undertypen A (H3N2), som rammer især ældre mennesker uforholdsmæssigt hårdt og er forbundet med lavere vaccineeffektivitet.
»De tidlige påvisninger af A (H3N2)-undertypen indikerer, at den kommende influenzasæson kan blive alvorlig, selvom vi ikke kan vide med sikkerhed, hvordan den kommende influenzasæson vil se ud.«
Fordi de seneste to vintre har været præget af hårde coronarestriktioner, har der stort set ikke været influenza i omløb herhjemme, og det kan ifølge Rune Hartmann blive vores akilleshæl.
»Det betyder, at vi ikke har opnået immunitet. Populationen er simpelthen bare mere modtagelig for at blive syge,« siger han og uddyber:
»Og når det kommer til covid-19 og influenza, så er det de samme mennesker, der er i risikogruppen. Og det er ikke, fordi de to sygdomme arbejder sammen, men det vil angribe sygehusvæsenet fra to sider, og det vil lægge et dobbelt pres.«
