Se lige på  billedet ovenfor.
Dette er Danmarks kronprins Frederik på vej til stort kongeligt bryllup i den svenske hovedstad Stockholm, hvor hans halvfætter prins Carl-Philip lørdag skal giftes med Sofia Hellquist.

Iført tights, cykelhjelm og handsker, på en solid landevejssprinter med brede fælge startede prins Frederik præcis klokken 19.30 på en rute, der er en halv gang længere end den længste Tour De France etape, for at gennemføre det legendariske svenske ekstrem-løb Vätternrunden, der ruller rundt om Sveriges andenstørste sø.

Læs også:

VÄTTENRUNDAN 2015

Lørdag ved samme tid sidder han i kongelig galla til middag med cremen af Europas royale spidser, og spiser middag med Sofia og Carl-Philip til deres bryllup i det svenske kongeslot i Stockholm.

Men der er ingen fare for at den danske kronprins falder i søvn under festlighederne, han er i topform og vant til ekstreme strabadser til vands til lands og i luften.

Han er officer i alle danske værn, og specialuddannet ved frømandskorpset, hvor han fik kælenavnet Pingo.

Han har tidligere deltaget i Siriuspatruljen 2000 på lige fod med de andre deltagere i hundeslæde tværs over den nordøstlige indlandsis på Grønland under de mest ekstreme kuldeforhold.
Frederik er desuden en udholdende løber, der har gennemført seks marathonløb samt Ironman Copenhagen i 2013.

Også den svenske nationalskisport langrend har Kronprinsen prøvet kræfter med. Hele fire gange har han gennemført den 90 kilometer lange klassiker Vasaløbet. Senest i 2013.