Kronprinsesse Mary er juli måneds mest elegante kvinde.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tre af verdens mest berømte og eftertragtede kvinder får baghjul af kronprinsesse Mary. I hvert fald når det handler om at være elegant.

Det er det amerikanske Hello Magazine, der på deres hjemmeside kører en fast månedlig afstemning om, hvem der er den 'Mest elegante kvinde'.

Mary, der er protektor for ”Designers Nest” og ”Copenhagen International Fashion Fair”, dyster i juli måned mod den smukke supermodel Claudia Schiffer, skuespilleren Sharon Stone og det tidligere Spice Girls-medlem Geri Halliwell.

Eller at kalde det dyster er nok at overdrive. For Mary har næsten fået tre gange så mange stemmer som konkurrenterne har fået tilsammen.

Således har over 3000 stemt på den danske kronprinsesse, mens Marys nærmeste konkurrent, Claudia Schiffer, kun har opbakning fra lidt over 1100 brugere.

Scroll ned og læs mere

Minder om en Hollywood-stjerne
Marys skønhed og elegance bliver altså ikke kun bemærket i lille Danmark. Også i Frankrig har man lagt mærke til Danmarks kommende dronning.

- Mary er utvivlsomt den smukkeste prinsesse, skriver det royale franske magasin Point de Vue, der fortsætter hyldesten.

- Hun er en prinsesse med samme fremtoning som en Hollywood-stjerne. Marys er stilfuld, hvad enten hun viser sig i jeans eller gallakjole. Den samme opfattelse deler Hello Magazines brugere tilsyneladende.

Sarah Michelle Gellar, Kate Winslet, Madonna, Jennifer Lopez og Jessica Alba har vundet de tidligere afstemninger i år. Når 2008 er omme, vil de 12 vindere dyste i en stor finale.