Danmark er delt i to folk: En magtelite fra storbyerne, der hylder globalisering og multikultur, og et provinssamfund, der mærker indvandring og tab af arbejdspladser helt tæt på kroppen.
Sådan lyder det fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, i et stort interview med Berlingske søndag, hvor hun giver sit syn på de politiske strømninger i Danmark.
Men det er direkte »usmageligt«, når Folketings formand »polariserer« Danmark i to folk, mener De Radikales værdiordfører, Zenia Stampe. Hun er enig med Pia Kjærsgaard i, at der er en udkantsproblematik, men at løsningen ikke ligger i at splitte folket endnu mere.
»Jeg synes, det er usmageligt af Folketingets formand at gå ind og afskrive halvdelen af Danmarks befolkning som storbyelite. Når vi taler om sammenhængskraft og kløfter handler det da først og fremmest om at anerkende, at alle er en del af folket i Danmark - uanset om man bor i byen, eller om man bor i provinsen. Hvis vi kan blive enige om det, tror jeg også bedre, vi kan blive enige om nogle løsninger, der skal dæmme op for den udvikling, der udhuler provinsen for værdier.For det er en reel bekymring,« siger Zenia Stampe.
R: Byerne er optaget af provinsen
I Berlingske søndag langer Pia Kjærsgaard kraftigt ud efter magteliten, som hun betegner som de universitetsuddannede, og dem der sidder på de store stillinger. Kjærsgaard mener, at provinsen bliver underkendt, og at folkets beslutninger, som eksempelvis et nej til retsforbeholdet sidste år, bliver nedgjort. Hun frygter, at konsekvensen kan blive faldende valgdeltagelse, som i sidste ende kan betyde et tab af demokrati.
Men det er forkert, lyder det fra Zenia Stampe.
»Jeg tror ikke, man kan finde mange andre spørgsmål, der optager alle partier på tværs af højre og venstre så meget, som netop udkantproblematikken. Alle har forståelse og respekt for den bekymring, der er på landet. Og derfor synes jeg, at det er en forkert analyse. Alle respekterer også det nej, vi fik til at ændre retsforbeholdet. Det er jo netop i respekten for den danske EU-skepsis, at vi har forbehold og afstemninger,« siger hun og fortsætter:
»Så jeg synes, at Pia Kjærsgaard får talt befolkningen op mod hinanden, når hun kategoriserer nogle som det sande folk og andre som den arrogante storbyelite. Men jeg synes også, at hun får talt provinsen hen i en skammekrog, som jeg slet ikke oplever, at den er i. Tværtimod oplever jeg, at der er utrolig stor lydhørhed over for provinsen og bekymringerne over eksempelvis flygtninge. Hvis der er noget, der i den grad har politisk fokus, så er det netop problemerne med at integrere. Det er i den grad noget, der bliver taget alvorligt både af byboere, medier og politikere.«
»Derfor synes jeg, at det er trist, at Pia Kjærsgaard bidrager til en fortælling om, at man bliver set ned på, eller at man ikke bliver lyttet til, hvis man bor på landet. Jeg mener ikke, at den fortælling stemmer overens med sandheden. For sandheden er, at vi taler utrolig meget om land og by, og om hvordan vi styrker provinsen,« siger Zenia Stampe.
Kjærsgaard vil have folkeafstemninger
Ved Folketingsvalget sidste år blev Dansk Folkeparti landets næststørste parti med 37 mandater. Samtidig stormede Alternativet ind på Christiansborg, mens de traditionelle magtpartier, Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og De Radikale, tilsammen oplevede massiv tilbagegang.
Ifølge Pia Kjærsgaard er de politiske strømninger et tegn på oprør mod magteliten, og derfor foreslår hun, at flere emner bliver sendt til folkeafstemning for at give befolkningen mere medbestemmelse. Men det vil blot gøre problemet værre, siger Zenia Stampe.
»Når vi taler om polarisering, så tror jeg desværre kun, at flere folkeafstemninger vil bidrage til endnu mere polarisering.Hvis man er bange for, at Danmark knækker over i to, så er løsningen ikke flere folkeafstemninger, der hele tiden bekræfter de to lejre. Jeg tror, at løsninger er at få skabt en bro og dialog over de lejre,« siger hun.
