Kommende besparelser på kontanthjælpen skal ikke bruges på erhvervslivet men på velfærd, lyder det fra begge SFs formandskandidater. De afviser dermed Venstres hovedkrav.
Venstres centrale krav til en kommende finanslov får nu en kold skulder fra begge kandidater til formandsposten i SF, skriver Berlingske.
Socialdemokraterne og de Radikale har taget pænt imod Venstres finanslovsudspil forud for de finanslovsforhandlinger, der officielt går i gang i dag. Men både Annette Vilhelmsen og Astrid Krag vender sig imod Venstres afgørende krav om at bruge besparelser fra en kommende reform af kontanthjælpen på en hjælpepakke til erhvervslivet.
- Jeg synes jo, at det er helt oplagt, at det overskud, man kan skabe ved en kontanthjælpsreform, skal bruges på velfærd. Årsagen til, at vi overhovedet skal lave en reform af kontanthjælpen, er, at vi kan se, at der er alt for mange unge ledige, som ikke har en uddannelse. Så det vil jo være fuldstændig oplagt at bruge nogle af de midler på at sikre, at de får en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet, sagde SFs sundhedsminister Astrid Krag på et duelmøde i går.
Samme melding kommer fra den anden kandidat, Annette Vilhelmsen.
- Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at vi gerne ser det som et bidrag til velfærden. Vi må gå ind i en forhandling og se, hvor langt vi kan nå. Den afgørende udfordring i dag er, at der er 160.000 ledige. Det har staten et ansvar for, men det har virksomhederne også, sagde Annette Vilhelmsen, der kaldte Enhedslisten for regeringens »naturlige samarbejdspartner«.
Venstres finansordfører, Peter Christensen, frygter nu, at konkurrencen i SFs formandskamp skal forpurre en finanslov med Venstre.
- I en tid med et stort behov for at få skabt arbejdspladser i Danmark kan jeg frygte, at SF-formandsvalget bliver en konkurrence om, hvem der kan trække SF og dermed regeringen mest over til Enhedslisten. Det håber jeg ikke lykkes for dem, for Danmark har brug for en finanslov med Venstre, siger Peter Christensen,
Venstre vil have en erhvervsskattepakke på 3,5 mia. kr. i næste års finanslov. Den skal blandt andet afskaffe fedtafgiften og videreføre den såkaldte boligjobordning. Samtidig vil Venstre genindføre den skattefritagelse for udstationerede danskere, som Venstre sammen med regeringen netop har afskaffet med forårets skattereform. Pengene skal blandt andet hentes hos kontanthjælpsmodtagerne. Venstre vil spare 1,5 mia. kr. fra næste år i en kommende reform af kontanthjælp og aktivering samt på længere sigt spare tre mia. kr. på området.
De to »blomster« skal være i den samlede »buket«, før end Venstre vil lave en finanslovsaftale, kræver Peter Christensen.
- Det eneste helt afgørende for Venstre er, at vi fortsætter i reformsporet og får lavet en erhvervsskattepakke, siger han.
Regeringen har i sin 2020-plan regnet med et mindre provenu fra en kontanthjælpsreform. Her skal pengene gå ind i en pulje til vækst og velfærd. Formålet er netop løst defineret, fordi regeringspartierne ikke er enige.
Da planen i foråret blev vedtaget, snakkede den afgående SF-formand, Villy Søvndal, om klassisk velfærd, mens den radikale leder, Margrethe Vestager, mest snakkede om forskning.
Da regeringen efterfølgende lavede en skattereform med Venstre og de Konservative blev begrebet »vækst og velfærd« endda udvidet til også at dække skattelettelser.
Regeringens alternativ til en finanslovsaftale med Venstre er Enhedslisten, og her er kravet et helt andet, men endnu mere ultimativt. Enhedslisten kræver en garanti til hver enkelt af de op imod 16.000 mennesker, der står til at miste deres dagpenge næste år.
- Der bliver ikke nogen aftale med Enhedslisten, hvis ikke man laver en løsning for dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet her første januar, siger Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører.
Enten skal de tilbydes et job, uddannelse på dagpengesats eller fortsat have dagpenge ved hjælp af forbedrede optjeningsregler.
- Det ultimative er garantien. Man kan forestille sig forskellige veje til at nå målet, forklarer han.
