Region Hovedstaden bruger 32 mio. kr. på at øge behandlingskapaciteten.
Langt flere kræftpatienter i hovedstadsområdet skal behandles hurtigt og uden forsinkelser.
Det skal være slut med, at undersøgelse og behandling trækker i langdrag og overskrider de tidsfrister, som fagfolk har fastsat for at give patienterne de optimale chancer for at overleve den frygtede sygdom.
Det er målet, når politikere i Region Hovedstaden nu lægger op til at udmønte en pulje på 32 mio. kr. til at øge personalet og udvide behandlingskapaciteten på kræftområdet på en række af regionens hospitaler, skriver Berlingske.
Pengene kommer, efter at regionen er blevet kritiseret for, at alt for mange kræftpatienter er for lang tid om at komme igennem systemet. F.eks. er det ifølge den seneste opgørelse kun godt halvdelen af kvinder med brystkræft, som bliver behandlet inden for det fastsatte mål på 18 dage i de såkaldte kræftpakker.
- Pengene betyder, at der kommer bedre forhold for kræftpatienter. Det er vigtigt, at folk får mulighed for at blive behandlet hurtigt, så de ikke skal gå rundt og være bekymrede, siger formand for kvalitetsudvalget i Region Hovedstaden, Kirsten Lee (R), til Berlingske.
Konkret er hensigten at udvide den onkologiske kapacitet – det vil sige stråle- og kemobehandlingen – på såvel Rigshospitalet, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Bornholms Hospital.
Desuden sættes der penge af til at øge antallet af operationer og udvide ambulatoriekapaciteten på det urologiske område på Herlev, Bispebjerg og Frederiksberg. Foruden problemer med lange ventetider for brystkræftpatienter er der således også patienter med prostatakræft, som venter for længe. På dagsordenen er også at sikre hurtigere behandling til en tredje gruppe af patienter med hoved-halskræft, hvor et stort antal patienter ligeledes må vente længere end tidsgrænsen på 16 dage.
Udover at tilføre flere penge overvejes det også at indføre såkaldte servicemål for, hvor stor en andel af patienterne der skal i behandling inden for de fastsatte tidsgrænser i kræftpakkerne. Lignende servicemål findes i forvejen i Region Midtjylland og Region Syddanmark og betragtes som et middel til at presse hospitalerne og signalere, at bestemte områder har særlig høj politisk bevågenhed.
I de to regioner er målet, at henholdvis 90 og 95 pct. af patienterne skal igennem systemet inden for forløbstiderne, og Kirsten Lee forventer, at et eventuelt servicemål i Region Hovedstaden kommer til at ligge på et tilsvarende niveau.
I Kræftens Bekæmpelse hilser direktør Leif Vestergaard Pedersen det velkomment, at Region Hovedstaden nu bruger 32 mio. kr. til at udvide kapaciteten.
- Det har vist sig, at der er et forbedringspotentiale på dette område, og derfor er det godt, at man prioriterer det. Flere og flere får kræft, og flere og flere overlever. Det betyder, at kapaciteten gradvist skal øges hele tiden. Servicemål er et godt initiativ, og et mål på 90-95 pct. er nok det realistiske, selv om udgangspunktet bør være 100 procent, siger Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:
- Men så er det også vigtigt at holde fast i det mål og ikke stille sig tilfreds med, at 80 eller 85 pct. kommer igennem til tiden.
