Størstedelen af de danske kamptropper har netop nu forladt Helmand-floden og er på vej mod Danmark, ledsaget af forsikringer om, at opgaverne er løst.

En historisk milepæl blev passeret, da danske soldater i dag i samlet flok forlod basen Camp Price ved Gereshk og Helmandfloden. Camp Price har dannet rammen om seks års kamphandlinger, men for få minutter siden rullede de sidste af omkring 90 køretøjer med henved 250 soldater ind i Camp Bastion og satte dermed et vigtigt punktum i den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.

Hovedparten af soldaterne og deres pansrede køretøjer skal fra Camp Bastion med fly til Danmark, og bliver dermed en del af den strøm af materiel og soldater, der i disse måneder forlader Afghanistan frem mod afslutningen af den NATO-ledede mission næste år.

Men selv om hovedparten af de danske kamptropper i form af Livgardens 1. Kompagni tager hjem, bliver kampvognsdelingen ”Loke” fra Jyske Dragonregiment tilbage. Desuden fortsætter jægersoldater og frømænd fra Frømandskorpset med at træne afghanske specialpolitistyrker i LaskahGah frem til december. I alt 300 danske soldater bliver tilbage i Helmand indtil februar næste år, hvor antallet er nede på cirka 250.

Afskeden med Camp Price blev markeret med en parade, hvor det danske flag sammen med det bosniske blev sænket. De ferierende danske generaler i København og Jylland havde ikke taget imod en invitation til at deltage, men lod sig repræsentere af den ældste danske officer i Afghanistan, brigadegeneral Flemming Agerskov, der var rejst ned til Helmand fra Kabul. Han benyttede lejligheden til at forsikre soldaterne om, at de og deres forgængere har løst den opgave, de blev stillet.

»I skal være stolte, uanset hvad der står i Politiken eller andre sjove medier,«´sagde generalen med henvisning til de seneste dages debat om resultatet i Afghanistan har været sejr eller – som blandt andre den radikale Zenia Stampe og dagbladet Politiken mener – en forgæves krig. Et nederlag.

Men ifølge Agerskov har de danske soldater sammen med den øvrige koalition opbygget et samfund fra år nul til en situation hvor de afghanske sikkerhedsstyrker kan slå Taleban og andre i enhver konfrontation. Skal Afghanistan lykkes på lidt længere sigt, skal den afghanske regering løfte sin del af opgaven.

»Vi har banet vejen med vores tab og vores sved. Nu er det ikke mindst op til de afghanske politikere at få samfundet til at fungere.«

Chefen for de samlede britiske og danske styrker i Task Force Helmand, brigadegeneral Rubert Jones, konkluderede i samme retning.

»Den danske tilbagetrækning er i høj grad udtryk for den fremgang, vi har opnået sammen i de forløbne år,« sagde han.

»Sammenlignet med situationen for et par år siden kæmper fjenden hårdt for at overleve. Oprørerne kan ikke nå deres mål, og den vigtigste årsag er ikke først og fremmest ISAF-koalitionen, men de afghanske sikkerhedsstyrker. Den almindelige afghaner lever i relativ sikkerhed, og det var målet, « sagde Rubert Jones.

Netop det spørgsmål, om målene var flere og større end Rubert Jones og de øvrige militære chefer mener, er centrale i debatten om resultatet i Helmand og Afghanistan. Men at Helmand og Afghanistan har forandret sig og udviklet sig siden 2001 og siden indmarchen i Helmand i 2006, kan enhver, der har besøgt stederne gennem årene, ved selvsyn konstatere.

Soldaterne blev modtaget med flag i Camp Bastion. I dagens anledning kiggede cheferne til den anden side, mens soldater kravlede op på toppen af de pansrede køretøjer og lastbiler på den sidste strækning til det danske hjørne af Camp Bastion, kaldet Camp Viking. De lignede ikke en slagen hær. Hvis de er bitre over noget, så er det udsigten til en forsinket hjemtransport, fordi forsvarets planlagte rotationsflyvninger atter er ramt af problemer.

Er det fornuftigt, at vi trækker os ud nu?

Deltag i debatten under artiklen