Hjemmekampen til israelske Ironi Nahariya blev tabt, og dermed har Bakken Bears lidt fem CL-nederlag.

Aarhus. Champions League i basketball bød atter på nederlag for Bakken Bears, da aarhusianerne hjemme tog imod Ironi Nahariya.

Israelerne vandt opgøret 90-71, og dermed kunne Bakken Bears ikke følge op på sejren i seneste runde over Fraport Skylinders fra Tyskland.

Før det opgør havde Bakken Bears tabte de fire første gruppekampe i opgøret, og statistikken siger derfor nu fem nederlag og en enkelt sejr til Bakken Bears.

Det rækker til en plads som nummer næstsidst i gruppe A.

Devaughn Akoon-Purcell blev topscorer for Bakken Bears med 23 point, mens Gilbert Brown hos gæsterne blev noteret for 21 point.

Champions League-turneringen er ny i sin konstruktion i denne sæson.

Bakken Bears deltager efter samlet sejr i to playoffkampe, efter mesterholdet Horsens IC takkede nej til at deltage af økonomiske årsager.

/ritzau/