Allerede som 12-årig mærkede Anders Berge alkoholens forløsende virkning. Da han som 35-årig blev skilt, drak han halvanden flaske vodka om dagen. Misbruget fortsatte til, han lærte at tackle modgang.
Selv om det kun er små to år siden, står dagen fjernt i Anders Berges hukommelse. Alligevel tøver han ikke med at kalde den dag for sin genfødsel.
En rød bus hentede ham i lejligheden i Hornum. Det eneste af værdi, som han efterlod var en flaske vodka, som han ikke havde nået at drikke. Bussen kørte ham til Himmerlandshus, et opholdssted for alkoholikere.
Opret abonnement på BT PLUS og læs Anders Berges historie om sit liv som alkoholiker, og hvordan han slap ud af sit misbrug.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Selv om det kun er små to år siden, står dagen fjernt i Anders Berges hukommelse. Alligevel tøver han ikke med at kalde den dag for sin genfødsel.
En rød bus hentede ham i lejligheden i Hornum. Det eneste af værdi, som han efterlod var en flaske vodka, som han ikke havde nået at drikke. Bussen kørte ham til Himmerlandshus, et opholdssted for alkoholikere.
Først et år senere forlader Anders Berge det store hus med parken udenom. Et år uden alkohol.
»Første gang jeg var fuld, var jeg nok 12 år gammel,« fortæller Anders Berge.
I dag er han 45 år, og han bor i landsbyen Gundersted i Nordjylland, en kort køretur fra minkfarmen, hvor han voksede op som den yngste af i alt syv sammenbragte børn. I en familie hvor man spiste søndagsmiddag sammen, hvor mor og far gik ture hver dag hånd i hånd på heden, og hvor alle elskede lille Anders, som var onkel til fem, allerede da han blev født. Så meget efternøler var han.
»Det var til min fars 60 års fødselsdag. Vi var nogle knejter, som sad ovenpå med nogle bajere,« husker han.
Mest af alt husker han følelsen.
»Hold da kæft, alt mit mindreværd forsvandt.«
Derfor fortsatte han med at drikke.
»Jeg skulle altid lige have lidt for at kunne smide hæmningerne. Jeg var lidt tyk i det, og syntes, at det der med pigerne var svært,« siger han på sit nordjyske modersmål.
»Det manglende selvværd fandt jeg, når jeg fik en bøhmand på,« husker han.
Forbrug og misbrug
Som ung kom Anders i lære som slagter. Med egne ord var han som ’en tyrekalv, der blev sluppet løs’. Han gav den gas både i fitnesscenteret og med steroider. Blev dørmand. Og i weekenderne var hans foretrukne rusmiddel coke og amfetamin.
Men dengang tænkte han på sig selv som ’bruger – ikke misbruger’.
Det med pigerne var stadig svært, men som 23-årig blev Anders Berge gift med en 12 år ældre kvinde, der havde to børn i forvejen. Ægteskab var ikke lykkeligt. Men det holdt i 12 år.
»Vi havde bil, båd, nyt hus og tog på ferier to gange om året. Vi var gode til at feste sammen, og vores liv lignede sgu langt hen ad vejen noget fra Bo Bedre,« siger Anders, der arbejdede som slagter om dagen, og i weekenden hjalp han til på den minkfarm, hans ældre bror arvede fra deres far.
Men ægteskabet skrantede.
»Vi skulle være gået fra hinanden langt tidligere. Det endte med det rene selvpineri. Jeg turde ikke banke i bordet, og var ikke god til at snakke om tingene. Når der var problemer, gik jeg i skuret og tog fire-fem hurtige øl,« fortæller han.
Anders var aldrig typen, der sad og dinglede hjemme i sofaen. Den dag i dag er han stadig ikke sikker på, om familien egentligt vidste, hvor galt det stod til. Men på et tidspunkt drak han så meget, at øllene blev skiftet ud med vodka, for det ’gik hurtigere og smagte ikke rigtig af noget’.
»Det endte med, at hun fandt en anden. Hvem ville ikke gøre det,« spørger han uden antydning af hverken harme eller selvmedlidenhed.
Alene med flasken
Men selvmedlidenheden fik fuld skrue de første år efter bruddet, hvor Anders sad alene i en lejlighed.
»Jeg druknede mig i selvmedlidenhed. Det gjaldt bare om at komme så hurtigt hjem fra arbejde som muligt, åbne en flaske vodka og tænde fjernsynet. Jeg stoppede først med at drikke, når lyset gik ud,« siger han og holder en hånd over øjnene.
Vennerne skubbede han fra sig. Det forhindrede ham i at drikke, når der sad en anden i sofaen. Familien prøvede at hjælpe. Hele to gange sendte de ham på afvænning. Det gik godt hver gang, lige indtil Anders Berge skulle hjem igen. For på vejen mødte han altid en tankstation, der havde en flaske vodka stående.
Efter de to mislykkede forsøg vendte Anders Berge tilbage til sin hjemegn. Nærmere betegnet Hornum, hvor han kendte folk. Han fik et fleksjob, hvor han skulle arbejde i en sandwichbar.
»Nu havde jeg noget at stå op til. Der var et lyspunkt i livet, selv om det bare var at hakke salat hele dagen. Det betød noget for mig, og jeg betød noget for den bette biks.«
Men Anders var stadig aktiv alkoholiker. Han købte sin vodka i supermarkedet, men manglede han alkohol, måtte han på tankstationen efter kirsebærvin til 19,95.
Det blev sværere og sværere ved at møde på arbejde. Flere gange måtte chefen minde ham om at gå i bad. Han kan ikke rigtigt huske, hvordan arbejdsforholdet egentligt sluttede.
Faktisk kan han ikke huske meget andet end en rød bus, der kom og hentede ham og efterlod den sidste flaske vodka på bordet hjemme i Hornum.
Det simple liv
Det lyder så simpelt, at det næsten er svært at tro, når Anders Berge i dag giver sit bud på, hvad Himmerlandshus gjorde for ham.
»Der var ro. De så ikke ned på os. Vi var 10-12 mennesker derude, og alle var i samme båd. Men jeg kunne se på de andre, at de havde en gnist af liv i øjnene. Jeg har aldrig været så glad som den dag, jeg kom derud.«
På Himmerlandshus er man ikke i egentlig behandling. Der er læger og psykologer tilknyttet stedet, og man må ikke drikke, men derudover er der ikke ret mange regler at huske.
»Den bedste terapi var, at der var mennesker at tale med. Man måtte tale om det hele, kunne gå lange ture, nyde livet, og man kunne vist endda gå til læderflet,« siger Anders Berge med et skævt grin.
»De sagde direkte til mig, at her skulle jeg kun tænke på mig selv. De tog sig af alt det praktiske. Jeg fik tid og ro til ar restituere.«
I dag er Anders en del af Vesthimmerland Kommunes Udsatte-råd. Han rådgiver kommunen om, hvad de skal stille op med sådan nogle som ham.
»Jeg vil gerne være med til at nedbryde nogle tabuer. Der går så mange dejlige mennesker rundt derude som ikke tør tale om deres misbrug. Nogle tror, man kan pege fingre og sige til alkoholikere, at de bare skal tage sig sammen. Der er aldrig nogen, der spørger Jeppe hvorfor han drikker. Men jeg tror på, at et eneste, der hjælper er at tale om det. Åbenhed.«
Anders Berge kom frem til, hvad han tror, der udløste hans alkoholisme. For hvorfor var det lige netop ham ud af syv søskende, der skulle drikke?
»Jeg var forkælet som barn. Jeg fik i hoved og røv. Mine forældre lod mig aldrig møde modstand. Det arv er vel en form for misforstået kærlighed. Men som større vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle håndtere modstand. Kom der et dumt udskrift fra banken, lagde jeg det ned i en skuffe, Og var konen dum, gik jeg ud i skuret og drak,« forklarer han.
Traktor og krobal
I april 2014 var han klar til at blive lukket ud i verden igen. Han havde allerede arbejde på sin brors minkfarm, hvor han stadig arbejder. Han har fundet det, som han igen og igen omtaler som: ’Det gode liv’.
»Jeg kan stå op om morgenen og se mig selv i øjnene. Jeg har et arbejde, som jeg er sindssygt glad for, og hvis jeg en dag ikke har det mere, kan jeg finde mig et nyt. Jeg har huset her. Mit lille paradis,« siger han og kigger rundt i det lille hus.
Anders smiler lidt genert. Det er det gode liv. At være hjemme på egnen, hvor han kan gå lange ture på heden, hvor mor og far ligger begravet på den anden side af vejen, hvor storebror har styr på minken, og hvor der i aften er bal på Onsild Kro.
»Vi er sådan en flok ungkarle fra byen, der skal af sted sammen. Jeg glæder mig,« siger han.
»Jeg synes, jeg har det perfekte liv. Der mangler bare en pige – men hun skal nok komme.«
