På sæt og vis bør 2011 gå over i festivalhistorien herhjemme. Dette er nemlig året, hvor man sagtens kan argumentere for, at Danmarks smukkeste festival i Skanderborg endegyldigt overtog førertrøjen fra den efterhånden uskønt prustende og skumlende dinousaur i Roskilde.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sidstnævnte fik som bekendt tidligere på året endog meget drøje hug af såvel presse som publikum – primært pga. det mest usle musikprogram i festivalens historie. En kritik, som arrangørerne – med mundvigene hængende helt nede ved de skrammede knæ – gav igen på med en svada om, at ’Roskilde ikke er for alle’, men at den kun er for folk, som vil ’udfordres, flyttes og inspireres’, som det hed.En dødtræt og forudsigelig melding fra en festivalledelse, som er ved at drukne – dels i egen selvfedme, dels givetvis i livstræt resignation over, at de ikke længere evner at hænge med i frontlinjen. Sådan må det nødvendigvis tolkes, når man dybest set melder ud, at man ikke længere gider sit eget publikum.
I Skanderborg er det stik modsat. Allerede i sit udgangspunkt emmer denne festival selv efter 32 år af et overskud, en opfindsomhed og – nok så vigtigt – en vilje til FESTEN og dét at komme videre, som er enestående i Danmark.
Se de fantastiske billeder fra årets festival:
- Give the people what they want, som ledelsen ublu melder ud. Hér kan man så indvende, at sådan har Den smukkeste da altid været. Javel ja, men den markante forskel nu om stunder er, at festivalen i de senere år – og specielt i år – har bevist, at man naturligvis i en fest også sagtens kan være musikalsk troværdig. Over hele linjen.
På det nationale plan fra vitale veteraner som Love Shop og Sort Sol, som stod for to af dette års største oplevelser på festivalen, til nye navne som Retox Panic, Fallulah og Black City.
På det internationale plan kan de i Skanderborg ikke se, hvad der nu skulle være galt med at programsætte så væsensforskellige optrædende som De Eneste To, Kid Creole & The Coconuts, Kashmir, Robyn og Katos gigantiske danseshow på samme scene på samme dag.
Læs også:
Og det er der naturligvis heller ikke noget som helst galt med.
Og så har jeg ikke nævnt de langt over 100 andre kunstnere, som også har optrådt her i år. Fra blues til bombastisk dance, fra metal til det meditative, rock’n’roll til rap. Alt sammen leveret med et gigantisk overskud og selve det at VILLE dette hér.
Fra festivalens ledelse og medarbejdere, størstedelen af de optrædnede og – vigtigst – fra publikum. Denne festival, vil jeg nemlig hævde, udfordrer, flytter og inspirerer de små 50.000, som hver dag har lagt vejen om ad Dyrehaven i Skanderborg.
Læs også:
Udfordrer evnen til at tage SÅ meget god musik ind på fem dage og – slutteligt og vigtigst – flytter og inspirerer folk derhen, at de forhåbentlig tager stemningen af fred, fordragelighed og gode tider med ud i den brutale virkelighed, når Den smukkeste er forbi.
Hér skal jeg hurtigt nå at sige tak for mange fine stunder sammen med de rigtigt mange festivaldeltagere, som har henvendt sig til mig for at få en snak de sidste fem dage. Jeg dropper ikke festivalen hér, før jeg skal bæres ud.
Det er mere, end jeg kan sige om Roskilde. Så vi ses sgu’ til næste år…
