Jelling Festival udsat for vejrgudernes værste rasen – kan man blive stenet af uvejr? Ja, det kan man sagtens
Okay, naturligvis er selve dét at arrangere udendørsarrangementer i Danmark en kalkuleret risiko. Men det hér er simpelthen for åndssvagt!
Hvad er? Ja, vejret naturligvis.
Som en klog mand, hvis identitet min naturlige beskedenhed forbyder mig at afsløre, engang sagde, så er der én tingenes trælse tilstand, som gør det noget nær umuligt at nyde musik. Nemlig når regnen siler ned fra en blytung himmel og via en ondsindet kold vind cirkelsparker vandet ind på kroppen af de uheldige individer, som måtte være udendørs.
Og dermed velkommen – eller rettere; snart farvel – til en Jelling Festival 2011, som har været martret af dét værste festivaluvejr, overtegnede har oplevet på en festival, siden Midtfyns Festival gik på røven i kaskader af vand og mudder for år tilbage.
Sådan har vejret imidlertid været på denne festival lørdag og – i endnu højere grad – søndag, og så opstår altså blandt publikum en ganske særegen måde at være stenet på, som intet har med hverken stoffer eller sprut af gøre.
Næ, tilstanden opstår når man så gerne vil festen og festivalen, men alligevel står tilbage med tomme øjne, fordi vejrguderne vil det anderledes, og det således er fa’ens svært at mobilisere det overskud, der skal til for at nyde musikken og hinandens selskab.
”What have I done to deserve this,” som Pet Shop Boys i sin tid doserede.
Det vejr kunne en ellers veloplagt Tina Dickow og en ditto L.O.C. kun delvis stille noget op imod lørdag, mens et underligt uoplagt D-A-D lød, som om de dårligt gad prøve. Det lykkedes så heller ikke.
Søndag morgen kunne man så byde vejrudsigten velkommen med cirka den samme begejstring, som man reserverer en fugleedderkop i brusekabinen en tilfældig onsdag. Og dét på en dag hvor en ellers programmæssigt tyndt besat festival bød på de rigtige slagnumre.
Thin Lizzy gav den, hvad heavyrocken kunne trække, med en lang række klassikere på Store Scene klokken 16 og gav de få tusinde, som trodsede uvejret en flot oplevelse med på vejen, mens en ellers glimrende koncert med Liam ”Oasis” Gallagher og hans nye band, Beady Eye, regnede væk foran et forsvindende lille publikum et par timer senere.
Noget bedre gik det i teltene, for teltdug får en helt særlig appel i et vejr, som det, vi oplever i skrivende stund. Blandt andet med Love Shop på ”Teltscenen”, hvor sanger Jens Unmack som så ofte før spiddede hele stemningen med ordene:
”Hvis I har været her hele weekenden, tror I ikke på den næste sang. Den hedder ”En nat bliver det sommer”….”
Der har du sgu’ ret, Jens! Det var synd for Danmarks sandsynligvis mest velarrangerede og sympatiske festival, det var synd for de optrædende, og det var i særdeleshed synd for det regn-stenede publikum…
